Linsesuppe
Linsesuppen, som Jakob gav til sin bror Esau, er en af verdens ældste madretter. Foto: Pixabay.

Jakobs linsesuppe

Esau solgte sin førstefødselsret til sin bror Jakob for en skål linser. Du kan selv lave en portion røde linser med porrer og bladselleri

"Så gav Jakob ham brød og en portion linser; Esau spiste og drak og gik derefter sin vej." Første Mosebog kapitel 25,vers 34

  • 1⁄2 dl røde linser 
  • salt og groft kværnet peber
  • 3⁄4 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 løg skåret i ringe
  • 1 finthakket løgolivenolie
  • 1 fintsnittet porrebrød i tern
  • 1 gulerod skåret i tern
  • olivenolie til stegning
  • 2 stilke fintsnittet bladselleri
  • 1 tsk hvidvinseddike 
  • 1⁄2 tsk spidskommen 
  • evt. krydderier som hvidløg eller chili efter eget valg

Kom linser, bouillon og grøntsager i en gryde, og bring det i kog. Lad det simre i 30 min., til linserne er møre (hvis det bliver for tykt, kan der tilsættes lidt vand). Tilsæt eddike og spidskommen, og smag til med salt og peber. Steg løgringene i olivenolie, til de næsten karameliseres, og kom dem i suppen. Brødternene steges i olie og evt. krydderier. Servér suppen varm med brødcroutoner på toppen.