22.12.2016 Elisabeth Dons Christensen
I julen baner Gud vejen for kærligheden
Kærligheden koster, og med Jesusbarnets komme til verden betaler Gud den højeste pris. Han gav sin søn til os i kærlighed for at alt er betalt på forhånd. For at vi selv skal turde elske. Tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen reflekterer her over juleevangeliet
Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.
Rød er julens farve – helt uafhængigt af, hvad så end alle damebladene, livstilsbøgerne og de smarte butikker gør for at få os til at vælge nye farver og nye designs hvert år. Og det er godt, det er sådan, for rød er også kærlighedens farve. Hvad skulle vi fejre jul for, hvis ikke det var for den dybe erkendelse af, at vi lever af, at kærligheden bliver os givet og af selv at give kærlighed, så godt som vi formår?
Men så er det alligevel lidt sært med alle vore røde julenisser, for de hører faktisk slet ikke til der i kærlighedens farvand. Nissen er oprindelig en afdød forfaderånd, som huserer på beboede steder, ligesom andre afdøde, spøgelser og genfærd gør.
Nissen flytter også altid med og tager hævn, hvis han ikke bliver behandlet ordentligt. Det er derfor, han skal have en stor portion risengrød juleaften. Derfor han lurer på alle vores svage punkter og på vores frygt for ikke at kunne betale det tilbage, som vi skylder. Og vi skylder uendelig meget, når vi tænker os om. Der er altid nogen eller noget, der har krav på os. Livet har krav på os. Medmennesket, samfundet og den lidende verden omkring os har krav på os.
Og jo mere det, som har krav på os, betyder for os, jo større er den betaling, vi hver især må ryste op med. Det gælder allermest der, hvor vi elsker allerhøjest. Og derfor ved vi også – al vores viden og oplysning til trods – at kærligheden koster. Den koster uro, usikkerhed og lange dage. Den koster mellem mennesker, der ikke kan lade være med at binde sig til hinanden i kærlighed, og den koster for Gud, der heller ikke har kunnet lade være med at binde sig til os mennesker i kærlighed.
Derfor gav Gud slip på alt sit eget. Derfor ofrede Gud sig selv. Intet mindre kunne gøre det. Gud havde kun sig selv, sin egen elskede søn at betale med. Til stald og krybbe, kors og død.
Gud gav sig selv til os, for at vi skal turde elske og give os livet i vold. Gud gjorde det af glæde. Der er slet ingen nisse på Guds flyttelæs. Alt er betalt på forhånd for os. Til glæde for os.
Glædelig jul i Vorherre Jesu Kristi navn!
Elisabeth Dons Christensen er tidligere biskop i Ribe Stift.
