Juledag fejrer vi, at Gud blev menneske
Julen er den ene af de tre store kristne højtider: jul, påske og pinse. I julen fejrer vi, at Gud bliver menneske. Juledag er den ’rigtige’ dag at fejre julen i kirken. Derfor er teksten også den samme som til juleaften, nemlig juleevangeliet
Du kan læse mere om juleevangeliet her. Du kan også læse mere om julen her.
Johannesprologen
Der er også en anden bibeltekst, som i kirken hører til juledag; det er begyndelsen af Johannesevangeliet, den såkaldte Johannesprolog.
Johannesprologen er ikke en fortælling om, hvordan det lille Jesusbarn blev født, men den handler på en måde om det samme. Nemlig om, hvordan Gud bliver menneske, og hvad det betyder. Nemlig at lyset er kommet til verden, og at dem, der tror det, bliver Guds børn.
Inkarnation
Johannesevangeliet begynder med Johannesprologen, Jesus kaldes for Guds ord, som har været med til at skabe alt og give alt liv. Han bliver beskrevet som verdens lys, der oplyser mørket. Ordet bliver kød, altså menneske, og tager bolig iblandt os. Det kalder man inkarnationen.
Inkarnation betyder ’i kødet’, og det er en måde at sige på, at Gud blev kød, at han blev menneske og levede på jorden.
Resten af Bibelen kan man godt kalde en videreudvikling af, hvad det vil sige, at Gud blev menneske julenat.
Du kan læse Johannesprologen her.
Stella Nova
Idéen om julestjernen, der leder de vise mænd til Betlehem, måtte i samtidens øjne være et mirakel. Ikke kun, fordi stjernen ledte til Guds søn, men også fordi himmelen og stjernerne siden oldtiden havde været opfattet som uforanderlige. En ny stjerne var altså utænkelig.
