Hold hjertet åbent for julens overrumplende glæde

Vi har en stjernekikkert stående hjemme hos os for tiden. Den står der, fordi den skal afprøves en aften med skyfri himmel. Det har indtil videre mest været overskyet, og når vinterhimlen har været klar, har vi været det modsatte: Travlt optaget af noget andet end at kigge stjerner. Så vi venter stadig. Himlen venter.



Man behøver ikke at have en stjernekikkert for at få suset. Nakken godt tilbage en vinteraften et sted uden for meget kunstigt lys, så er den der: Den svimlende fornemmelse af, at det er godt nok stort! De små lysende pletter, måske anelsen af en fjern tåge og bevidstheden om, at universet er uendeligt. Og hvor er vi bittesmå. Ikke engang et komma i den store historie.

Ingenting blev helt, som det var efter denne nat, hvor der gik hul på himlen. Vi kan se verden og os selv i et andet lys.

Sådan en aften er det ikke helt så svært som på andre tidspunkter at forestille sig hændelserne på marken den første julenat i Betlehem. Den himmelske overrumpling, hvor englen viste sig for hyrderne og forkyndte en stor glæde: 



”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Ingenting blev helt, som det var efter denne nat, hvor der gik hul på himlen. Vi kan se verden og os selv i et andet lys. Hyrderne på marken havde sikkert andre planer for den aften. En sidste runde blandt fårene, en stille nat ved bålet. Ingen af dem havde forudset eller endsige kalkuleret med det, de oplevede. De havde ikke forberedt sig og var ikke klar, men de lod det ske for sig. De skyndte sig ind til Betlehem for at se barnet. 



Der er næppe mange af os, der bliver overlistet af julen. Tværtimod så bliver vi mindet om den forestående højtid alt for tidligt, når den første julepynt kommer frem i supermarkederne midt i oktober. Vi vil i virkeligheden heller ikke overraskes. Vi vil gerne have styr på tingene. Vi opfordrer børn til at skrive detaljerede ønskelister i stedet for at glæde sig over, hvad der kommer. Kvinder med respekt for sig selv fører op til jul todo-lister af et omfang, der kunne sikre en lydefri afvikling af et større statsbesøg.



Det har sine fordele, men bestemt også en slagside: Vores ønsker om at have styr på det hele kan ende med at stikke en kæp i hjulet på – ja, måske dybest set på juleglæden? Den dybe glæde over det, der kommer, uden at vi har gjort noget som helst for det. Den glæde, som ikke må forveksles med de anstrengte smil, der har højsæson i december. 



Grundtvig funderer i en af sine juleprædikener over, hvad der skal til for, at juleevangeliet finder indgang hos os. Det er enkelt. Det handler om åbenhed: Juleevangeliet når os, hvor øjet er åbent for dét, hyrderne så på marken. Hvor øret er åbent for dét, de hørte. Og sidst, men ikke mindst, hvor hjertet er åbent for den himmelske glæde. Det er helt enkelt – og meget svært. Alle sanser åbne for det, der kommer til os. For barnet i krybben og englenes sang. For julens glæde.



Guds fred og glædelig jul!