Erik A. Nielsen: Bibelen er den store kode

Erik A. Nielsen skal iføre sig kjole og hvidt på mandag den 21. marts. Der skal han nemlig tage imod den prestigefyldte svenske Gad Rausings Pris på 1 million svenske kroner.

Den gives hvert år af Kungliga Vitterhetsakademin til en fremstående forsker inden for humaniora eller samfundsvidenskab.

Erik A. Nielsen er professor emeritus i dansk litteratur samt dr. phil. fra Københavns Universitet, og han modtager prisen "for original, lærd og dybtgående forskning om den vestlige og kristne digtnings brug af billeder og billedsprog, særligt i dansk og skandinavisk litteratur fra 1600-tallet og 1700-tallet," som det lyder i motivationen.

I anledning af prisoverrækkelsen har Bibelselskabet spurgt Erik A. Nielsen, hvilken indflydelse Bibelen har på vores sprog og litteratur.

Og ifølge professoren skal kimen til den indflydelse findes i 1500-tallets Europa:

"Der sker et afgørende sammenfald, da bogtrykkerkunsten vinder frem, og da Luther oversætter Bibelen til tysk. Senere oversættes Bibelen også til blandt andet dansk og engelsk, og det betyder, at det kanoniske skrift bliver tilgængeligt for alle mennesker, der kan læse deres modersmål, og som derfor kan danne sig en mening om Bibelen."

The great code of literature

Bibelens sprog, billeder og karakterer bliver i eftertiden allemandseje, og især digtere tager det bibelske billedsprog til sig, fortæller Erik A. Nielsen:

The Bible is the great code of literature.

"Digterne har sprogligt gehør og lærer sig den bibelske stil, og de bruger det bibelske billedsprog og figurer som Josef, Dalila, Salomon og Judith i deres digtning," siger han og peger på, at den retoriske stil i Paulus-brevene og hymneformerne fra Davidssalmerne er blandt de mange stilistiske træk, som trænger ind i den europæiske digtning.

"Den engelske forfatter William Blake (1757-1827) sagde: 'The Bible is the great code of literature.' Ligesom du skal have en kode til din computer, din cykel eller bankboks, skal du kende den bibelske kode for at forstå en stor del af den europæiske litteratur."

Store digtere som Grundtvig, Brorson, Milton, Shakespeare og Thomas Mann trækker på the great code, men også forfattere som Ebbe Kløvedal Reich og Karen Blixen kredser om Bibelen, fortæller Erik A. Nielsen:

"Jeg har adskillige gange undervist i Karen Blixens Babettes Gæstebud, som er fuld af bibelcitater, men som også er en parodi på nadveren. Hvis man ikke kender den bibelske kode, går man glip af nogle vigtige intentioner hos Karen Blixen, og ens forståelse af teksten beskadiges."

Bibelen skal fortælles

Ifølge Erik A. Nielsen bliver Bibelen en kode, vi kan bruge, når dens sprog og billeder løfter sig fra skrifterne og bæres i vores erindring. Det sker i særlig høj grad, når vi som små får fortalt Bibelens historier, og de bliver en del af vores billeddannelse, fortæller professoren:

Ligesom du skal have en kode til din computer, din cykel eller bankboks, skal du kende den bibelske kode for at forstå en stor del af den europæiske litteratur.

"Jeg kan huske, jeg engang fortalte min datter Ida (Auken, red) på tre-fire år syndefaldsberetningen. Da vi var gode venner, som vi altid er, gjorde det et enormt indtryk på hende at høre om en far, der blev så vred, at han smed Adam og Eva ud af Paradiset," siger han og tilføjer:

"Min ældre søn Sune (Auken, red.) kom vildt begejstret hjem fra skole og fortalte, at han havde hørt om Kong David. Han var lyksalig over fortællingen om den lille David, der bankede den store Goliat – og over, at man kunne være lille og snedig og banke de store tyranner."

Koden må bevares

Ifølge Erik A. Nielsen er det et tab af association og klangområde, hvis den bibelske kode forsvinder fra vores kulturelle forståelse.

Derfor har han som professor i litteratur arbejdet på at vække en dybere forståelse for Bibelens tekster hos de studerende, og han har skrevet adskillige bøger om emnet. Selv siger han:

"Jeg har gjort mit til at gøre koden klarere og til at gøre det sværere at komme med forkølede meninger om, hvad kristendom er for noget."