”Jesus beundrer jeg. Gud har jeg ikke særlig meget til overs for.”

Den gængse europæiske opfattelse og skildring af Gud som en gammel hvid mand falder ikke i Benny Andersens smag. For hvad med indianerne, kineserne og afrikanerne?

Derfor kluk-ler forfatteren, når han tænker på sin digterkollega, den afdøde Jørgen Gustava Brandt, der engang skrev: Det behager Gud at være kvinde og sort.

I det hele taget er der nogle ting i Bibelen, som med fordel kunne opdateres en anelse, mener Benny Andersen.

”Den med, at kvinder bør tie i forsamlinger, var nok ikke gået i dag,” konstaterer han med latter i stemmen og kommer i tanker om forfatteren Karen Blixen, der i sin tid sammenlignede Guds skabelse af manden og kvinden med sin egen skabelsesproces.

”Hun sagde, at som Gud skabte manden og derefter kvinden, så skabte hun også først en kladde og derefter det virkelige kunstværk.”

Benny Andersen, født 1929, er en af Danmarks mest elskede og anerkendte forfattere og står bag alt fra digtsamlinger og romaner til essays, børnebøger og tv-dramatik. Hvem har ikke sunget om lidt er kaffen klar eller læst op for sine børn af Snøvsen?

Nu er Benny Andersen aktuel i Bibelselskabets udgivelse Det Daglige Brød med en moderne bordbøn, der både indeholder Michelin-stjerner og årgangsvin. Se hele bønnen i faktaboksen under artiklen.

Lad de små børn komme til mig ...

»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«

Når Benny Andersen bliver spurgt, hvad han holder mest af ved Bibelen, falder valget på teksten om Jesus' kærlighed til de små børn, som både findes i Markus- Lukas- og Matthæusevangeliet.

"Børn har et mægtigt udtryksbehov og en oplevelsesevne, som gør, at de kan udtrykke sig ganske genialt om tilværelsen. Alligevel lyder det i mange voksnes ører som børnepjat, og de voksne overser børnene. Men sådan betragter jeg det ikke, og jeg har prøvet at tale direkte til børnene gennem mange af mine rim og remser og også gennem Snøvsen."

...og den syndfri kaste den første sten

I Johannesevangeliets kapitel 8, vers 7, forsvarer Jesus en kvinde, der er grebet i ægteskabsbrud. Jesus siger til de mange mænd, der vil straffe hende med stening:

»Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«

Og passagen tiltaler Benny Andersen: 

"Jesus kommer med den forløsende replik. For de kender alle hinanden, og de ved nok, at ingen af dem er særligt rene, og derfor lusker de bort. Også i dag er beskyldninger og mudderkastning næsten daglig mode, og jeg synes, vi kunne lære noget af Bibelen og komme hinanden lidt nærmere i stedet for blot at mistænkeliggøre alle omkring os."

Men størst er dog kærligheden

Benny Andersens afdøde kone Cynthia kom fra Barbados, og hendes familie var troende katolikker. Cynthias far, Cyprian, var som den eneste i slægten ateist, og han lo ad sin kone Ritas overtro.

Da Rita lå dødsyg med diabetes, blev hun fortvivlet. Hun vidste, at hun selv ville komme i himlen, men hvordan skulle hun klare sig alene deroppe uden sin mand? "Hvad skal jeg gøre uden dig?" spurgte hun Cyprian.

Og Cyprian spildte ingen tid, men fandt den lokale pastor og lod sig omvende til katolicismen. Hans kone døde med forventningen om at møde ham igen.

"Jeg kommer til at græde, når jeg tænker på den historie," siger Benny Andersen.

"Det er jo det, det hele handler om. Så bliver da troen, håbet og kærligheden, men størst af dem er kærligheden."