"Bibelen ville blive en meget tyndere bog, hvis jeg skulle bestemme"

Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?

Når jeg tænker tilbage, kan jeg slet ikke huske, at jeg læste i Bibelen som barn. Vi fik fortalt bibelhistorie, og min mor havde en billedbibel, hvor hun som barn havde klistret billeder ind fra hele bibelhistorien. Jeg kan stadig for mit indre blik se alle de døde kroppe, der lå op af klipperne, mens Noahs Ark klarede skærene. I 1962 fik jeg i konfirmationsgave en brun skindbibel med guldsnit af min mormor og morfar. Det gav de til alle deres børnebørn. Som spejderleder kan jeg huske, at jeg læste i Bibelen, men det var sammen med de andre ledere. Vi brugte den til at forberede andagter og talte i den forbindelse om teksterne. En ting står stadig lysende klart for mig, og det var den befrielse jeg oplevede på universitetet, hvor jeg begyndte at læse kristendomshistorie, som det nu hedder. Det var en aha-oplevelse at forholde sig historisk-kritisk til Bibelen.

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?

Jeg har mange, og det er svært at vælge et ud. Min mormor skrev et vers i den bibel, hun gav sine børnebørn. Det er nok det vers, der har sat sig stærkest i mit sind: ”Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!” 1. Johannesbrev kapitel 3, vers 1.  Jeg citerer efter 1992-oversættelsen; det gjorde min mormor selvfølgelig ikke, jeg tror, hun har kunnet verset udenad.

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?

Ja, meget. Bibelen ville blive en meget tyndere bog, hvis jeg skulle bestemme. Hele den store histories begyndelse i 1. Mosebog med skabelse og syndefald, kan jeg selvfølgelig godt forstå historisk, som et eksempel på, hvordan man dengang tænkte mytisk om den verden, som også Jesus voksede op i. Det gudsbillede, som kommer til udtryk både der og også i fortællingerne om Kain og Abel og syndfloden danner en dyster baggrund for den Gud, Jesus kaldte Far, og som vi har lært at bede til i Fadervor.

Hvad vil du helst læse højt for dine børnebørn fra Bibelen?

Jeg vil helst læse fra Det Nye Testamente. Fortællingen om Zakæus f.eks. Eller nogle af de store lignelser, ”den fortabte søn” og ”den barmhjertige samaritaner”. Jeg er ikke meget for de gammeltestamentlige fortællinger, selv om jeg godt kan se deres dramatiske kvaliteter.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet. Hvad skulle navnet så være?

Det har jeg aldrig tænkt over før. Men det kunne være ”Guds historie” eller ”Verden ifølge Gud”. 

Hvad betyder historien om den barmhjertige samaritaner for dig?

Den betyder rigtig meget; for mig er den kernen i kristendommen, fordi den genialt forbinder Kristustro og etik.