Hans Mikkelsen, Christiern Winther og Henrik Smith udgør holdet, der skal oversætte Det Nye Testamente. Teamet tager udgangspunkt i Erasmus’ latinske oversættelse og Luthers tyske tekst. Luther skriver et forord til oversættelsen, mens Henrik Smith menes at have skrevet fortalen. Fortalen efterfølges af en lille ordbog, der forklarer en række ting og begreber i og fra Bibelen. Meningen med den lille ordbog er at forberede læseren på at læse Bibelen og give nogle grundforudsætninger for at forstå centrale begreber og tanker. Her lægges der også vægt på, at bibellæseren bør fokusere på Jesus’ ord frem for hans gerninger. Det er ordet om Kristus frem for Jesus’ jordeliv, der ifølge forordet er interessant.

Guds evangelium og det danske folk

Nye Testamente 1524 rummede træsnit udført af Georg Lemberger, der hver især var kunstværker med en overlegen grafisk teknik og virkning. Sammen med teksterne og afbildningen af det danske rigsvåben med unionkongens titler bliver Nye Testamente 1524 en vigtig milepæl i dansk boghistorie. Den nye oversættelse bliver den mest eftertragtede bog overhovedet, der jo rummede Jesus’ ord til sit folk – og måske også kong Christian II’s ord til sit folk?

Kongen, der havde været i eksil siden 1522, efter den højeste adel og gejstligheden slet og ret havde opsagt ham, havde ladet Hans Mikkelsen forfatte en introduktionstale mellem Apostlenes Gerninger og Romerbrevet, der var et frontalangreb på paven og kirkens (mis)brug af de bibelske skrifter til udvortes hellighed. Hans Mikkelsen taler direkte til det danske folk og dets menighed, ”for længe nok har vi sovet udi vor vantro. Vor salighed er nærmere, end vi tror. Søg ikke den aflad, som ingensteds findes, når nu Guds evangelium, hans hellige ord er et vejbrev, der har bragt lyset for dagen og viser de troende retningen.”

Det er således Gud, der har rørt kong Christian II til at lade de fire evangelier oversætte til dansk, er budskabet – og dermed er Christian II også det retmæssige overhoved for riget.

Magtkampe og forbud

Op mod et par tusind eksemplarer af oversættelsen bliver transporteret til Danmark af tyske bogsælgere, og med dem Hans Mikkelsens krasse ord om pavekirken, som på ny antænder magtkampen mellem rigsrådet og Frederik I på den ene side og den eksilerede Christian II og hans tilhængere på den anden.

I juni 1524, for nu 500 år siden, forbyder rigsrådet Luthers skrifter i Danmark og søger også at nedlægge et generelt forbud mod at oversætte den hellige skrift til dansk. Sidstnævnte omstøder den siddende konge, Frederik I, dog snart. Også han kan se, at dét løb er ved at være kørt.

Bibelen på folkesprog

Oversættelsen, der blev til på under ét år, udmærkede sig ikke først og fremmest ved det filologiske arbejde eller ved et flydende sprog. Men ved at formidle de nyeste lutherske tanker, herunder det lutherske skriftsyn, og forklare kerneord i den lutherske teologi, kan vi i dag sige, at den var med til at berede jorden for den danske reformation i 1536. Samtidig indledte Nye Testamente 1524 den moderne danske bibeloversættelses historie med sin betoning af, at Bibelen skal foreligge på folkesprogene. En tradition, som Bibelselskabet bygger sit virke på den dag i dag.

Artiklen er baseret på Carsten Bach-Nielsens ”Bibelen i Danmark”, side 32-53.