Nu kan Christian 3.s Bibel læses online

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har offentliggjort en ny, digital udgave af den første samlede bibel på dansk: Christian 3.s Bibel fra 1550. Den gengiver originalteksten fra 1550 side for side, bogstav for bogstav og tegn for tegn. Til hver side er der knyttet et fotografi af originalen.

Den digitale udgave af Christian 3.s danske Bibel er udsprunget af reformationsjubilæet i 2017, og projektet har modtaget støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og fra G.E.C. Gads Fond. Teksten er blevet indtastet i Kina og bearbejdet dels på Universität Trier, dels på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs Christian 3.s Bibel online

Reformationen: Bibeloversættelsens bagtæppe

Bibelen fra 1550, der nu er blevet digital, har navn efter Christian 3. (1503-1559), som var konge af Danmark-Norge fra 1536. Han var opdraget i et tysk miljø og øjenvidne til processen mod Martin Luther på rigsdagen i Worms i 1521. Påvirket af Luthers ideer gennemførte Christian reformationen først i Tørning og Haderslev Len i 1525 og siden, som konge, i hele Danmark i 1536.

Med reformationen i Danmark blev en af de vigtigste opgaver for den nye lutherske statskirke at få udarbejdet en dansk bibel, der kunne afløse Vulgata; den latinske bibel. Bibelen stod centralt i reformationens opgør med den katolske kirke, da Luther lagde vægt på, at Guds ord fandtes i Bibelen og ikke i den katolske kirkes yngre læresætninger og skikke. Bibelen skulle oversættes til folks eget sprog, så den blev tilgængelig for flere.

I 1534 udkom for første gang hans oversættelse af hele Bibelen, som han siden reviderede i 1545. Luther oversatte selve grundteksterne, som er skrevet på hebraisk og græsk.

Et simpelt og ligefremt dansk – i 1550

Danmark var et af de første lande i Verden, der fik en komplet oversættelse af Det Nye Testamente, nemlig i 1524, og da Christian blev konge, blev arbejdet med en samlet bibeloversættelse sat i gang, ikke lang tid efter Luthers første samlede oversættelse.

Det er i dag uklart, præcis hvordan arbejdet med at oversætte Bibelen til dansk forløb, men man mener, at en håndfuld gejstlige, teologer og præster var de drivende kræfter. Fortalen tilskrives Peder Palladius, den første lutherske biskop over Sjællands Stift. Den danske oversættelse følger Luthers tyske tekst fra 1545 ganske nøje og helt ned i detaljer som opdelingen i afsnit, tegnsætningen og brugen af store bogstaver. Kongen skal ligefrem have indskærpet de lærde oversættere at følge Luthers tyske oversættelse, selv om de beherskede grundsprogene. Til trods herfor nævnes Luther hverken på titelbladet eller i fortalen, hvilket har undret forskerne.

Når vi læser teksten i dag, kan sproget synes tungt og svært at læse, men man mener, det var i fin overensstemmelse med datidens almindelige, jævne skriftsprog, ikke fjernt fra talesproget. Så ganske i Luthers ånd har oversætterne ikke gjort noget forsøg på at lægge teksten i et særlig højtideligt eller gammeldags leje.

En af de største bedrifter i dansk sprogs historie

1550-Bibelen står som en af de største bedrifter i det danske sprogs historie. Den fastlagde normen for det danske skriftsprog i århundreder fremover og fik varig betydning ikke alene kirkeligt, men også for det dansk, vi taler den dag i dag. Mange udtryk fra Christian 3.s Bibel bruger vi stadig, for eksempel ”Hvert træ kendes på sin egen frugt”. Oversættelsen gav os en lang række af de bibelske talemåder, vi kender – og bruger – den dag i dag, helt ned til ordlyden fra 1550. For eksempel ”Du skal elske din næste som dig selv”, ”Man tænder ikke et lys og sætter det under en skæppe” og ”Øje for øje; tand for tand”. Af andre bevingede ord fra 1550-oversættelsen, som stadig bruges i dag, kan nævnes:

• Iorden vor øde oc tom (1. Mos. 1,2)
• I dit ansictis sued skalt du æde dit Brød (1. Mos. 3,19)
• Vin skal glæde Menniskens hierte (Salm. 104, 15)
• der skeer inted nyt vnder Solen (Præd. 1,9)
• Alting haffuer sin tid (Præd. 3,1)
• lad din venstre haand icke vide, huad den høyre gør (Matt. 6,3)
• Ingen kan tiene tho Herrer (Matt. 6,24)
• i skulle icke kaste eders Perler for Suin (Matt. 7,6)
• graad og tendergnidsel (Matt. 24,51)

Den første bibeloversættelse blandt flere

Oplaget var meget stort for sin tid, nemlig 3.000 eksemplarer. Kirkerne skulle købe et eksemplar, der var beregnet til at ligge på alteret i kirken. Den var til at starte med ikke tænkt som folkelæsning. Befolkningens læsefærdigheder var stadig begrænsede, og alene prisen hindrede, at bogen blev vidt udbredt.

I 1607 udkom en ny oversættelse af Bibelen ved biskop Resen, som byggede direkte på den hebraiske og græske grundtekst. Men dermed gik 1550-oversættelsen ikke ud af brug. Den blev optrykt i de såkaldte hus- og rejsebibler, der var beregnet til privat brug og derfor blev trykt i et lille, håndterligt format. Hus- og rejsebiblerne fik stor udbredelse og udkom i flere optryk frem til 1802.

Christian 3.s Bibel blev grundstammen i den danske oversættelsestradition, og skrifternes rækkefølge er nogenlunde den samme som i den moderne danske bibel. Også inddelingen i kapitler svarer stort set til den bibel, vi kender i dag.

Besøg vores temasider om oversættelser af Bibelen