Bibelen stod i centrum i reformationen

Uden bibellæsning - ingen reformation. Sådan er det, og det fremgår tydeligt, hvor centralt Bibelen stod i reformationen, når man læser litteraturhistorikeren Pil Dahlerups store monografi Litterær reformation. Det var på basis af sin læsning af Bibelen, særligt Romerbrevet, at Martin Luther udviklede de tanker, som første til Reformationen i 1500-tallet.



Fordi Bibelen stod så centralt blev også bibeloversættelse en vigtig scene for den reformatoriske kamp. Martin Luther skrev i 1530 et åbent brev om bibeloversættelse, og brevet spiller en central rolle i Pil Dahlerups fremstilling, fordi der her slås nogle helt centrale reformatoriske temaer fast. Det gælder for eksempel spørgsmålet om oversættelsen af Rom 3,28, hvor Luther argumenterer for, at det ligger i tekstens mening, at mennesket retfærdiggøres alene af tro.



Men det gælder også i spørgsmålet om, hvordan englen hilser Maria i begyndelsen af Lukasevangeliet, da han kommer for at fortælle hende, at hun skal føde et barn. Da Luther i 1522 oversatte Det Nye Testamente erstattede han det traditionelle "Vær hilset, fuld af nåde" med formuleringen "Vær hilset, du huldsalige". Det kan se ud som en lille ændring, men det er en ændring af stor signalværdi, fordi den afmonterer middelalderens Maria-dyrkelse: "Luther fratog Maria hendes transcendente funktion og tildelte hende til en gengæld en eksemplarisk immanent status", som Dahlerup formulerer det. Ave Maria blev afløst af Fadervor i den patriarkalisering, Dahlerup ser reformationen som en del af.



Pil Dahlerup nuancerer billedet af Martin Luther som en teolog, der primært læser Bibelen bogstaveligt; hun viser, hvordan han i høj grad benytter sig af en allegorisk-typologisk læsning, når han for eksempel opfatter Det Gamle Testamente som "det svøb og den krybbe, som Kristus ligger i" eller når han ser paralleller mellem bibelteksten og sin samtid.



Litterær reformation handler ikke kun om Luther, men også om hvordan Hans Tausen, Hans Thomissøn, Peter Paladius og andre omsætter reformationen til dansk. Og helt let er det ikke at leve op til det niveau, Martin Luther sætter i sin bibeloversættelse.



Luther overgår i sproglig sans og kraft langt de danske reformatorer. Et særligt smertensbarn er salmerne, hvor Pil Dahlerup tegner billedet af pauvre sangbare gendigtninger af for eksempel de gammeltestamentlige salmer, som Luther satte så højt. Det er salmerne før Kingo, Brorson og Grundtvig, vi her får kig på.



Dahlerup gør også opmærksom på, hvordan den teologiske optagethed af tro frem for gerninger hos Luther sætter sig som en litterær præference for genrer som salmer og breve frem for historiefortælling. Af evangelierne foretrækker Luther derfor Johannesevangeliet som det mest teologiske.



Pil Dahlerups vinkel er den litterære; hun ser Luther som digter og litterat, hvor bibelteksten er den realitet, han forholder sig til. Et særligt kapitel er viet reformationens polemik, der sætter enhver moderne diskussion om debatniveauet i historisk relief. Luther kunne sine skældsord og hentede dem fra såvel under- som dyreverdenen og på latrinet.



Dahlerups bog er et vigtigt supplement til de teologiske og historiske skildringer af Luther og hans betydning. En tyk bog, men letlæst og fint illustreret. En god forberedelse til 2017-markeringen af  500-året for den lutherske reformation.