07.04.2020 Af Andreas Wille, sognepræst
Det årlige lille mirakel
BREV TIL MENIGHEDEN: PÅSKEDAG.
Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke, så en påske med lukkede kirker er et stort afsavn. Med inspiration i Paulus’ breve, har vi derfor bedt fire præster om at skrive et brev til den menighed, som de i øjeblikket er afskåret fra. Her skriver sognepræst Andreas Wille sin hilsen i anledning af påskedag
Kære menighed.
Hvor I så end er! Jeg skriver fra en lukket kirke om det største og mest umulige af alt: OPSTANDELSEN!
I skrivende stund viser foråret sig fra sin smukkeste side. Lyset er vendt tilbage, dagene bliver længere og længere, solen varmer mere og mere, og planter spirer frem, blomster folder sig ud, buske grønnes og træernes grene står med knopper, der blot venter på at springe ud. Vi har det med at tale om opstandelsen i disse forårsbilleder. Som det ses af mange af vores salmer. Tænk f.eks. på salme 234 i Den Danske Salmebog Som forårssolen morgenrød, hvor det hedder:
Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op ad jordens skød.
I kan helt sikkert selv komme på mange flere eksempler. Men sandheden er, at alle disse naturbilleder IKKE er opstandelsen! Men kun billeder på det. Opstandelsen er, at end ikke døden sætter grænsen for livet. Hvilket betyder, at selv, når alt håb synes ude, selv når det ser allersortest ud, når alt synes tabt, og der ingen vej anes, så kan noget nyt vise sig. Hvilket vidunderligt budskab er det ikke?
Problemet med opstandelsen er imidlertid, at den så ofte modsiges af vores erfaringer. Hvor ofte har vi ikke måttet sande at døden netop satte en grænse for livet? Hvor ofte har vi ikke måttet sande, at det vi håbede på aldrig kom, at der ingen vej viste sig og at det tabte for evigt er mistet?
Opstandelsen er det mest umulige at tro på, fordi det konstant modsiges af vores egne erfaringer. Opstandelsen kan derfor heller aldrig være andet end en påstand. En påstand om, at uanset hvor galt det går og hvor skidt det ender, så finder livet nye veje og nye muligheder. Et værdigt budskab i denne tid. Et værdigt budskab til enhver tid. Men tro på det, det kan man dog ikke forvente af nogen. Alligevel er det som budskab værd at holde fast i. Som et strå, man kan klamre sig til, når livet går i sort. Som en redningskrans, når alt andet fejler. Som en overbevisning, man kan insistere på, når der intet andet er tilbage. Og lad os endelig bruge billeder fra foråret omkring os, det lille årlige mirakel, hvor solen titter frem efter en lang mørk vinter, og blomsterne står i al deres farvepragt og nikker og smiler til os og minder os om, at sommer er på vej.
Men det er kun billeder, aldrig tegn, aldrig vished. For gør man det til vished, er det som at sige, at det nok skal gå, eller at der altid vil være håb. Men sandheden er jo at det IKKE altid går, og at der nogen gange ikke ER noget håb. Og det er først dér, vi møder OPSTANDELSEN!
Så her fra en karantæneramt lukket kirke kommer ønsket om en GLÆDELIG OPSTANDELSE TIL ALLE!
Andreas Sylvest Wille er sognepræst ved Store Magleby Kirke på Amager. Han har desuden bidraget til undervisningsmaterialet Udforsk Bibelen 2020 i fællesskab.
