BREV TIL MENIGHEDEN: SKÆRTORSDAG.
Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke, så en påske med lukkede kirker er et stort afsavn. Med inspiration i Paulus’ breve, har vi derfor bedt fire præster om at skrive et brev til den menighed, som de i øjeblikket er afskåret fra. Her skriver sognepræst Camilla Diderichsen sin hilsen i anledning af skærtorsdag
Kære menighed.
Jeg tænker på min gamle nabo, der altid inviterede så mange gæster til påskefrokost, at vi ikke kunne være rundt om bordet i den lille spisestue. Der var altid én til, hun ikke kunne undvære rundt om bordet, indtil det fysisk var umuligt at presse flere ind.
Jeg mindes med længsel, hvor tæt vi altid sad rundt om bordet, og hvor svært det var at spise, fordi vi ikke kunne løfte armene. Det rørte os ikke, vi var lykkelige i hinandens selskab, for det handlede ikke om maden. Det handlede om fællesskabet, som hun også altid understregede.
Jeg er begyndt at tvivle på, om John Donne har ret i, at intet menneske er en ø. Er vi ikke blevet til uforbundne øer i verden? Jeg står alene ved alterbordet med oblaten, der falder til jorden, for der er ingen hånd til at gribe den. Vi lever som øer isoleret fra hinanden. Ordet isolation betyder oprindeligt også ø. Og fra min øde ø kan jeg godt frygte, at fællesskabet er truet. Jeg savner jer, men vi må vise omsorg og kærlighed ved at isolere os hver for sig. Vi må ofre det fysiske fællesskab med hinanden for hinanden. Mens mennesker dør, bliver syge, mister deres livsgrundlag, sidder isolerede alene, ensomme, bange og fortvivlede, kaster vi os ud i sang og andre kreative forsøg på at bygge bro mellem os, så vi kan mærke, at vi er del af et fællesskab.
Jeg tror, vi mere end nogen sinde før har brug for at få slået fast, at intet menneske er en ø. Ved påskemåltidet Skærtorsdag lovede Jesus os fællesskab. Han lovede at være tilstede, når vi i tro modtager brødet og vinen. Ingen takeaway nadver med brød og vin kan opveje den kropslige kontakt og nærvær med jer, men Guds løfte står stadig ved magt. Jeg forsikrer jer om, at selvom vi ikke kan mødes ved alterbordet i kirken, så sidder Jesus til bords med dig og mig og deler liv med os. Også derhjemme. Også i sommerhuset. Også med den Judas, der trodsede Sundhedsstyrelsens anbefalinger og gik for tæt på et andet menneske, hamstrede toiletpapir eller ikke vaskede sine hænder. Jesus Kristus går gennem lukkede døre for at være os nær.
Intet menneske er en ø. Vi er ét i Kristus. Vi er aldrig alene - hverken i livet eller i døden. Vi er forbundne, hører sammen og hænger sammen i Guds kærlighed, også selvom vi ikke sidder rundt om det samme bord.
Jeg er fuld af fortrøstning. Jeg ved, at vi igen skal sidde til bords sammen. Jeg ved, at der kommer til at opstå noget skønt, for det gør der hver gang, der åbnes op med hjertevarme og inviteres ind til glæde med hinanden.
Med Guds løfte om fællesskab sammen hver for sig vil jeg ønske jer en glædelig påske!
Camilla Saaskin Diderichsen er sognepræst ved Adventskirken i Vanløse. Hun har desuden bidraget til undervisningsmaterialet Udforsk Bibelen 2020 i fællesskab.
