LYT TIL DAVIDS HISTORIE: Historien om David er tilgængelig som streaming på bl.a. Mofibo og E-reolen. Læs mere om lydbogs-biografier fra Bibelen her.

Du kan høre den i kirken anden søndag efter påske. Den første tekst, præsten læser, er sandsynligvis salme 23 fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Og den griber os stadig. Få tekster har som denne fortalt mennesker igennem tusinder af år om tryghed, håb og tillid til Gud.

Salmernes Bog kaldes også for Davidssalmer, fordi man tilskriver dem Det Gamle Testamentes store konge, David. En stor kriger, en passioneret mand og en nænsom digter. David er Det Gamle Testamentes store paradoks.

Giv os en konge

I begyndelsen har israelitterne ikke nogen konge. Det er Gud selv, der regerer dem. Men folket plager Gud om en konge for at ligne de andre folkeslag. De får Saul, som salves til konge af profeten Samuel. Men Saul er ikke i længden værdig til at være konge, og Gud sender profeten Samuel til Isajs hus i byen Betlehem for blandt hans sønner at finde Israels næste konge.

Til alles overraskelse viser den udvalgte sig at være Isajs yngste søn, fårehyrden. Han bliver hentet ude fra marken, og Samuel salver ham.

David lindrer smerterne

Saul er dog endnu konge. Han plages af onde ånder, men hans lidelser lindres, når David spiller på sin citer. Saul kommer til at holde meget af David, gør ham til hærfører og giver ham endda sin datter til kone. Men det går David alt for godt, og derfor bliver Saul misundelig og vil slå ham ihjel. David flygter og lever i ørkenen som en slags røverkonge. Han må endda gå i Israels fjenders tjeneste for at klare sig.

Da Saul dør for egen hånd, kan David endelig vende tilbage og gøre krav på sin trone. Som konge er han Guds særligt udvalgte og salvede. Han er en stor kriger, som erobrer meget land og gør Israel til et stort og velhavende rige.

Utroskab, mord og straf

Men selv David kan ikke holde sig på god fod med Herren. Han ser en smuk kvinde, Batseba, bade og bliver forelsket i hende. Da han gør hende gravid, sørger han for, at hendes mand, soldaten Urias, får en krigsopgave, som med garanti vil betyde, at han bliver slået ihjel. Det er derfra, udtrykket 'en uriaspost' stammer.

Derfor ender Davids historie med, at Gud lader hans familie gå i opløsning gennem sygdom, død og intern splid.

David i Det Nye Testamente

Der er en meget nær forbindelse mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, når det kommer til David. Det skyldes profeten Esajas’ profetier om, at der skal skyde en kvist af Isajs stub (Esajas' Bog kapitel 11). Det vil sige, at Esajas forudsiger, at der ud af Davids slægt skal rejse sig en frelserskikkelse, som skal genrejse Guds folk.

David og Jesus

Der er således en række paralleller mellem David og Jesus. David er fra Betlehem, hvor Jesus også fødes. Jesus kaldes Davids søn, og evangelierne fortæller om, at han skulle blive en ny storkonge ligesom David, der skulle jage den romerske besættelsesmagt ud af Jerusalem og Israel og gøre landet stort og velhavende igen. Desuden var David hyrde, inden han blev konge, og Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 10, vers 11 om sig selv, at han er den gode hyrde.

Hvorfor lige David?

Det kan virke underligt, at en mand, som ikke gør Guds vilje, og som endda oplever Guds straf i sin families sammenbrud og opløsning, skulle være idealet, som bliver opfattet som en slags forløber for Jesus. Men der er to ting, der giver David en særlig rolle i Det Gamle Testamente og i hele Bibelen.

For det første er han indbegrebet af forholdet mellem Gud og mennesker. David – og Moses og de andre, som Gud udvælger - er kun mennesker, som lever på de samme vilkår, som alle mennesker har levet på, siden Adam og Eva blev smidt ud af Paradis. Det, der gør David til noget særligt, er altså ikke, at han er særligt god eller klog eller from, men at han bliver ved med at stole på Gud. Det er tilliden til Gud, der udmærker ham.

Derudover fortæller Det Gamle Testamente som nævnt, at David gør Israel til et stort og velhavende rige. Han er derfor nært forbundet med tanken om israelitterne som Guds udvalgte folk, og tanken om ham er derfor også i Bibelen knyttet til et fremtidshåb. I Det Nye Testamente udfoldes dette fremtidshåb i Jesus af Nazaret.

Digteren David lever stadig

Mange af salmerne i Salmernes Bog er tillagt David, og derfor kalder man dem også Davidssalmer. En af de mest kendte er netop Salme 23, Herren er min hyrde, anden tekstrækkes læsning til anden søndag efter påske. Her bliver der udtrykt en meget stærk tillid til Gud. Det er altså det billede af David, man trods alle hans fejl finder i Bibelen: et menneske, som stoler på Gud. Og de ord, som vi læser i Davidssalmerne, er stadig blandt de stærkeste, både når det gælder håb, tillid, glæde og fortvivlelse, sorg og forladthed. Davidssalmernes ord lever stadig.