Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Bibelens personer: Esajas
Esajas er en profet fra det Gamle Testamente, som i den grad måtte lide for sit kald. Det fortælles nemlig, at han fik sine læber renset med gloende kul. Esajas Bog’ er den bog fra Det Gamle Testamente, som har givet flest tekster til Folkekirkens gudstjeneste
Det er, fordi vi her finder tekster, som kristne fra starten har læst som forudsigelser om Jesus. Esajas' navn er hebraisk og betyder ’Herren frelser.’ Faktisk er navnet dannet af den samme rod som navnet Jesus.
Dom og frelse
Både Esajas’ Bog og Anden Kongebog fortæller, at Esajas er blevet udvalgt af Gud til at fortælle israelitterne om to helt modsatrettede ting, nemlig om dom og frelse. I Esajas’ Bog vil Gud både fortælle folket, at de har været ulydige, og at det vil føre til en svær straf – nemlig det babylonske eksil. Men han vil også trøste dem og fortælle dem, at deres historie ikke ender der.
David og Jesus
I den forbindelse taler Esajas om en rest, der skal blive tilbage, når folket går under. Af den skal der skyde en kvist, af Isajs stub, som det hedder i Esajas Bog 11,1. Kong David er søn af Isaj, og kristne har til alle tider læst denne profeti som en forudsigelse om Jesus. Marias mand Josef nedstammer nemlig ifølge Matthæusevangeliet fra David, og samtidig er Jesus i evangelierne beskrevet som en ny David. Du kan læse mere om David og Jesus her.
Rene læber
Inden Esajas kan profetere, renser en engel hans læber med gloende kul. Det er en symbolsk handling, som gør ham klar til den nye opgave som profet: hans læber bliver renset for hans egne menneskeord, så de ord, han fremover vil sige, er Guds ord. Det er netop en profets opgave: at tale på Guds vegne.
Læs mere om, hvad en profet er her.
Vrede og kærlighed
Esajas’ Bog fortæller som nævnt både om dom og frelse. Det er et meget fint udtryk for, at den kristne fortælling er en fortælling om Gud, som ser på menneskets ulydighed og synd med strenge øjne. Men at han samtidig er tålmodig og lader sig formilde af sin kærlighed til mennesket.
Der er altså altid flere ting at sige om forholdet mellem Gud og mennesker – selv indenfor den samme bog i Bibelen. Man kan sige det på den måde, at hver gang mennesker tror, at de har regnet Gud ud, skaber han en ny begyndelse.
Den ene Gud
Esajas’ Bog tegner et meget stærkt billede af Gud. Den slår fast, at der kun findes den ene Gud, Israels Gud. På den tid var det ellers normalt, at man havde mange guder: Man havde for eksempel en gud for solen, en for månen, en for livet, en for døden og så videre. Men i Det Gamle Testamente og derfor også i kristendommen er der kun plads til én Gud.
Denne Gud har skabt alt og er herre over alt. Det er meget få steder beskrevet så stærkt som i Esajas’ Bog. Derfor er det også en del af gudsbilledet i Esajas’ Bog, at Gud både står bag lys og mørke, det gode og det onde. Det er et meget komplekst gudsbillede, der på den måde tegnes.
Blomstre som en rosengård
Grundtvig har digtet adventssalmen ’Blomstre som en rosengård’ over nogle af Esajas’ profetier i kapitel 35. Her fortæller Esajas om en lykkelig tilstand, hvor lamme går, blinde ser, og døve hører. Kristendommen læser det som en forudsigelse af, hvad der sker, da Jesus kommer til verden. Han helbreder syge og giver stumme mennesker stemmen igen – han åbner for livet og gør dom til frelse.
Blomstre som en rosengård
1. Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.
2. Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!
3. Herren kommer, Gud med os!
Troen på ham bier.
Byde vil han Fjenden trods
som sit folks befrier.
Alt betales på ét bræt:
Fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.
4. Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren fjern og nær
høre frydesange!
Som en hind da springer halt,
stammer, som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme."
5. Så i Herrens helligdom
grant Esajas spå'de,
tiden randt, og dagen kom
med Guds lys og nåde,
med den Guds og Davids søn,
som gør end, i lys og løn,
Paradis af ørke.
6. Ære med vor høje drot,
med hans Ånd tillige!
Sammen de gør alting godt
i vort Himmerige;
døve, selv på gravens bred,
øren får at høre med,
stummes læber sjunge.
7. Højt bebude gyldenår
glade nytårssange:
Blomstre som en rosengård
skal de øde vange.
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans
Sarons yndigheder.
Hør melodien her.
