Mordokaj sagde: »Dette er Guds eget værk; for jeg husker den drøm, jeg havde om alt dette, og der er intet af det, som ikke er indtruffet. Der var en lille kilde, som blev til en flod, og der var lys og sol og meget vand. Floden er Ester, som kongen giftede sig med og gjorde til dronning. De to drager er Haman og mig. Folkeslagene er dem, der rottede sig sammen for at udslette jødernes navn. Og mit folk, det er Israel, som råbte til Gud og blev frelst. Herren har frelst sit folk, Herren har udfriet os fra alle disse ulykker. Gud har gjort store tegn og undere, som aldrig er sket blandt folkeslagene. Derfor har han skabt to lodder, det ene for Guds folk og det andet for alle folkeslagene. Disse to lodder blev kastet til den fastsatte tid, den dag, da Gud holdt dom over alle folkeslagene. Gud huskede sit folk og skaffede sit ejendomsfolk ret. Disse dage skal man fejre i måneden adar, på den fjortende og femtende dag i måneden, og samles til fest med glæde og fryd for Guds ansigt, slægt efter slægt til evig tid i hans folk Israel.«

I Ptolemæus' og Kleopatras fjerde regeringsår kom Dositheos, som sagde, at han var præst og levit, og Ptolemæus, hans søn, med det foreliggende brev; de hævdede, at det var brevet om purim, og at det var oversat af Lysimakos, Ptolemæus' søn, fra Jerusalem