Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 49
For korlederen. Salme af Kora-sønnerne.
Hør dette, alle folkeslag,
lyt, alle mennesker i verden,
høj og lav,
rig såvel som fattig!
Min mund taler visdom,
mit hjertes tanker er forstandige.
Jeg vender mit øre mod billedtale,
jeg fremfører min gådetale til strengespil.
Hvorfor skal jeg frygte i onde dage,
når bedrageres ondskab omringer mig?
De stoler på deres rigdom
og praler af deres store formue.
Ingen kan dog købe en broder fri
eller betale Gud løsepenge for ham.
– Løsesummen for deres liv er så høj,
at man må opgive det for altid. –
Ellers kunne han leve evigt
uden at se graven.
Men man ser, at vise mænd dør,
tåbe og fæ går begge til grunde,
de må efterlade deres rigdom til andre.
Graven bliver deres hus for evigt,
deres bolig slægt efter slægt,
skønt deres navn var udråbt over jordegodser.
Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve,
de ligner dyrene, der går til grunde.
Sådan går det de selvsikre,
sådan ender de, der nyder deres egne ord.
De styrer mod dødsriget som får,
døden er deres hyrde,
og retskafne skal herske over dem ved daggry.
Deres skikkelse tæres bort,
dødsriget bliver deres bolig.
Men Gud vil løskøbe mit liv,
han vil drage mig ud af dødsrigets magt.
Frygt ikke, når en mand er rig,
når velstanden og rigdommen i hans hus vokser.
Han kan intet tage med sig, når han dør,
hans velstand følger ham ikke i graven.
Velsignes han, mens han lever
– man priser dig, fordi det går dig godt –
så går han dog til sine fædres slægt,
som aldrig mere får lyset at se.
Mennesker, der har rigdom, er uden forstand,
de ligner dyrene, der går til grunde.
