Til Bibelselskabets Brevkasse

Jeg læser i øjeblikket i Jobs Bog, nærmere betegnet en ret detaljeret dialog mellem Job og Gud (Jobs Bog kapitel 38 vers 1-33).

Da jeg er en ældre dame, der ofte går i kirke, har jeg hørt den tekst masser af gange, men først i søndags kom jeg til at tænke på: Hvordan kan forfatteren vide, hvad Job og Gud har sagt til hinanden – og hvem er forfatteren? Det står dog i vores kristne grundbog, og er med til at tegne et billede af kristendommens Gud, omend det er Det Gamle Testamente. Spørgsmålet kan jo gælde for så mange andre "samtaler" i Det Gamle Testamente.

Spørgsmålet er ikke kold retorik, men en dyb interesse for kristendommen, som jeg synes er den bedste religion i hele verden.

Venlig hilsen
Astrid

---------------------------------------------------

Kære Astrid

Tak for dine spørgsmål.

Jobs og Guds samtale er måske et særligt slående tilfælde. Men som du selv siger, kan man stille samme spørgsmål om mange tekster: Hvor véd forfatteren det fra?

De dele af Bibelen, som har form af fortælling, har så godt som alle dét, som en dansklærer ville kalde ”en alvidende fortæller”. Det vil sige, at handlingen bliver fortalt for os med oplysninger om, hvad personer på mange forskellige steder siger og gør, og også oplysninger om, hvad personerne tænker, hvilke følelser de nærer, og hvilke motiver der ligger bag deres handlinger. Alt sammen ting, som et menneske, der blot iagttager begivenhederne udefra, reelt ikke vil kunne vide med sikkerhed.

Formen undrer os ikke, når vi læser en roman. Det er helt normalt, at fortælleren i en bog ”véd”, hvad flere forskellige figurer tænker, eller hvad der sker i ét og samme øjeblik på steder, som ligger tusinder af kilometer fra hinanden. Sådan fortælles en historie nu engang typisk.

Når vi undrer os mere over, at fortælleren i Jobs Bog véd, hvad Gud sagde til Job (eller at fortælleren i Første Mosebog véd, hvad Gud sagde til sig selv, inden ét eneste menneske var blevet til), må det jo være, fordi vi har andre forventninger til Bibelen end til en roman. F.eks. at den skal være en faktuelt korrekt rapport om begivenheder, præcis som de fandt sted.

Den traditionelle tanke om, at de bibelske forfattere har modtaget en særlig form for inspiration, kan naturligvis være en slags svar. Hvis man ikke vil gribe til den forklaring, må vi nok konkludere, at de bibelske fortællinger er formgivet som andre fortællinger, der helt naturligt har en ”alvidende” fortæller.

For Jobs Bogs vedkommende gør der sig dog også den omstændighed gældende, at skriftet efter manges mening aldrig har været ment som en faktuel beretning, men som en slags lignelse eller en teologisk afhandling i dramatiseret form om emnet uforståelig lidelse.

Hvis det er sandt, ville vi jo i hvert fald også slippe for at undre os over, hvordan en god og retfærdig Gud kunne finde på den svinestreg mod Job, som kapitel. 1-2 beretter om.

Men hvem er forfatteren så? For næsten alle andre bibelske skrifter end nogle af Paulus’ breve gælder det, at vi faktisk ikke véd, hvem forfatterne er. Indholdet var tilsyneladende vigtigere end forfatteren i oldtiden.

Venlig hilsen
Søren Holst

Søren Holst er ph.d. i teologi, mangeårig lektor på Afdeling for bibelsk eksegese, Københavns Universitet (siden 2021 på deltid), bidragyder til Bibelen 2020, forfatter til adskillige teologiske bøger, foredragsholder og kursusleder for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt faglig leder for Det Gamle Testamente i arbejdet frem mod en ny autoriseret bibeloversættelse i 2036. Desuden hjælpepræst ved Hellig Kors Kirke på Nørrebro. Se hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.