Tine Lindhardt
Bibelens personer: Job
Jobs Bog i Det Gamle Testamente er en fortælling om nogle vigtige og evigt aktuelle temaer i menneskelivet. Den handler nemlig om skyld, lidelse, fællesskaber og om forskellen på Gud og mennesker
Jobs Bog
Jobs Bog er en sammenhængende historie, en slags novelle, som handler om Job og hans liv og ulykke, men som er rammet ind af en fortælling om Gud og Satan, der mødes i himlen. Man regner med, at den er skrevet ned i 5.-4. årh. f. Kr.
Fortællingen
Da historien begynder, er Job en lykkelig mand. Han er velhavende og har mange sønner og døtre, som lever sammen i glad harmoni. Og så er han en from mand, som altid holder sig Gud for øje. Han er så from, at Gud siger, at hans lige ikke findes på hele jorden.
Gud og Satan
Men en dag, hvor Gud samler gudssønnerne, træder en af dem, Satan, frem for Gud. Satan starter en diskussion med Gud om, hvorvidt det kun er fordi, Job har det så godt og nemt i livet, at han er så god og from. Gud er ikke enig, men giver alligevel Satan lov til at tage alt fra Job for at sætte ham på prøve og for at se, om han stadig vil være from og gudfrygtig, hvis han mister alt, og hans liv bliver hårdt.
Men selvom Job mister alt, selv sine børn, holder han sig stadig til Gud. Han kan endda sige ’Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.’
Så får Satan lov til at tage det gode helbred fra Job, som rammes af ondartede bylder fra isse til fod. Derfor sidder Job nu ene og forladt på en affaldsdynge udenfor byen, mens han skraber sine bylder med et potteskår.
Venner og fjender
Og her sidder Job så uden at forstå, hvorfor det er gået, som det er gået. Han får besøg af tre venner, som vil trøste ham, men som hurtigt bliver trætte af hans klagen. De beder ham bekende sin skyld overfor Gud, så Gud kan gøre ham rask igen.
Vennerne mener altså, at Jobs ulykke er hans egen skyld, en straf fra Gud. Men Job vil ikke indrømme noget. Han er sikker på, at det ikke er hans egen skyld, at han lider sådan.
Men hvis er det så?
Job råber stædigt til Gud for at få svar. Han mere end antyder, at det må være Gud, der optræder uretfærdigt, når han lader Job lide ondt, på trods af at Job er og har været en god mand. Gud gør Job til skydeskive, som Job kan sige.
Hans kone beder ham om at forbande Gud, så han kan dø og slippe for sine lidelser. Men så vidt vil Job ikke gå. Han vil kun forbande den dag, han blev født, han vil kun forbande sit eget liv.
Gud på besøg
Job ønsker at møde Gud, og det ønske går i opfyldelse. Men han er usikker, for vil han overhovedet kunne komme til orde over for Gud? Job får dog sagt noget, men det er primært Gud, der taler. Han understreger, at Job aldrig vil kunne forstå den store sammenhæng i verden. Det er kun Gud, der har været med fra begyndelsen og kender enhver hemmelighed i universet.
Derfor kan Job ikke vurdere, om Gud handler retfærdigt eller uretfærdigt. Job kan klage, det gør han, og det må han gerne. Men han kan ikke lægge sin menneskelige dom ned over Gud og Guds handlinger. Da Job forstår det, får han alt tilbage – ejendom, helbred og familie.
Skaber og skabning
Derfor er en af de ting, man kan få med sig ved at læse Jobs Bog, at Gud er uendeligt meget større, end vi kan forstå. I kristendommen og jødedommen er Gud skaberen, og mennesket er skabningen.
Menneskets evne til at gennemskue, hvordan verden hænger sammen, og hvordan den bør hænge sammen, er altså meget begrænset. Det er kun Gud, der kan se den store sammenhæng. Skaberen giver de vilkår, som den skabte skabning må leve livet på. Som skabt må man tage det, som kommer, og tage det, som det kommer.
Fællesskab og udstødelse
Jobs Bog er spændende, ja ligefrem uhyggelig læsning, fordi den beskæftiger sig så koncentreret med lidelse, og hvad lidelse gør ved menneskers forhold til sig selv, til andre og til Gud. Jobs venner reagerer i virkeligheden meget typisk menneskeligt: De har ikke længere plads til Job i deres fællesskab.
De får det dårligt af at blive konfronteret med hans smerte. Derfor finder de på alle mulige forklaringer, der kan retfærdiggøre Jobs sygdom. Sådan bliver verden nemmere at håndtere. Når man kan pege på, hvem der kan gøre for det, så kan man også straks sige, hvem der skal gøre noget ved det. Og man tror, at man kan sikre sig, at det ikke sker for en selv.
Man kan altså også læse Jobs Bog som en fortælling, der afslører, hvordan fællesskaber nogle gange bliver en snæver og ekskluderende størrelse i stedet for at være til støtte og trøst.
Lidelsens uforklarlighed
For pointen i Jobs Bog er, at Jobs lidelse ikke skyldes, at han har gjort noget forkert. Lidelsen er altså ikke en straf. Undertiden rammes man af smerte, lidelse, tab, uden at det er nogens skyld, hverken de andres eller ens egen.
Mennesker kan ikke gennemskue alt, hvad der hænder dem og andre. Det er ikke altid, at tingene ’går op’, at de hænger sammen, så man kan sige, at det går den onde ondt og den gode godt.
Gud svarer
Samtidig er Jobs Bog et fascinerende portræt af en mand, som ikke giver op over for Gud – han bliver ved med at råbe til ham for at få svar. Og Gud svarer ham. Selvom det er et andet svar, end det Job forventer og måske håber, så får han svar. Det i sig selv giver lindring og gør lidelsen lettere at bære.
Der er altså flere grunde til, at Job og hans bog i flere tusind år har været en vigtig del af vores kulturs religion og kultur.
Gudssønnerne
Der findes ikke nogen forklaring i Bibelen på, hvem gudssønnerne var, men det hebraiske ord kan også oversættes med 'guder' eller 'guddomme'.
De guddommelige væsener, der er tale om, bliver oftest anset for at være engle, men det kan også være keruber, serafer eller lignende.
Gudssønnerne bliver også nævnt andre steder i tekster, for eksempel:
Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre, så gudssønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. (Første Mosebog 6,4).
Himlen priser dit under, Herre,
din trofasthed i de helliges forsamling.
For hvem i skyen står mål med Herren,
hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige? (Salmernes Bog 89,6-8).