Hej Bibelselskabet

Hvorfor er Gud i Det Gamle Testamente beskrevet som hævngerrig, hadefuld, smålig, jaloux, ekskluderende og stridslysten, mens Gud i Det Nye Testamente er beskrevet i kraft af begreber som kærlighed, tilgivelse, rummelighed og eftergivenhed? 

Det virker nærmest som om, at det er to forskellige guder, der er tale om. 

Personligt har jeg ikke lyst til at tro på og slet ikke tilbede Det Gamle Testamentes Gud.

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Simon

--------------------------------------------------------------

Kære Simon

Tak for dit spørgsmål, som er blevet rejst mange gange gennem de sidste to tusind år.

Markion

Første gang allerede i det andet århundrede, hvor en biskop ved navn Markion sagde nøjagtigt, som du gør. Hans løsning var, at Det Gamle Testamentes Gud slet ikke havde noget at gøre med Gud i Det Nye Testamente.

Gud i Det Gamle Testamente var en ond skaber-gud. Gud i Det Nye Testamente var kærlighedens Gud, der var far til Jesus Kristus, som skulle frelse mennesker fra den onde verden, som skaber-guden havde skabt. Altså kunne man ikke være kristen og samtidig tilbede Det Gamle Testamentes Gud, mente han.

Markion tog konsekvensen og udformede en bibel uden Det Gamle Testamente og med en redigeret version af de nytestamentlige skrifter, for han var jo nødt til at fjerne alle henvisninger til den gammeltestamentlige Gud.

Kirken fordømmer Markion

Kirken fordømte Markion som kætter. Det synes jeg faktisk, at den havde ret i, og jeg skal forsøge at forklare hvorfor.

For det første er det et noget fortegnet billede af Gud i Det Gamle Testamente, som du og Markion præsenterer. Det er rigtigt, at Gud kan være nidkær og jaloux. Det er også rigtigt, at han straffer. Værst af alt, synes jeg, at det er, at han hjælper israelitterne med at nedkæmpe andre folkeslag.

Gud en kærlig Gud – også i Det Gamle Testamente

Men det er ikke hele billedet. Gud er først og fremmest en kærlig Gud, som har udvalgt sig et folk, nemlig Israel. Det folk tager han sig af og giver sin velsignelse. Han åbenbarer også sin vilje for dem i Moseloven, så de kan leve efter hans vilje, og han giver dem templet, hvor de altid kan søge ham. Prøv f.eks. at læse i Salmernes Bog, hvor du kan læse om, hvordan Gud kommer nødstedte til hjælp og tager imod deres taknemmelighed.

For det andet er det helt væsentligt, at Gud i Det Gamle Testamente har skabt jorden og har virket i historien ved at bistå sit folk. Det er altså ikke en hvilken som helst Gud, der er tale om. Det er netop denne Gud, der har gjort alt dette.

Men så for det tredje har du ret i, at Det Nye Testamente præsenterer Gud på en ny måde, nemlig gennem hans søn, Jesus Kristus. Det betyder, at det, vi kan vide om Gud, kan vi vide fra Jesus Kristus. Det vil først og fremmest sige, at Gud har vist sig som en, der giver sin søn for at være hos mennesker i alle situationer, selv i den situation som sønnen kalder gudsforladt. Ved at være det overvindes selv døden, som opstandelsen viser.

Gud for alle verdens folkeslag

Den forståelse af Gud betyder også, at Gud nu ikke længere er Gud for et enkelt folk, men er Gud for alle verdens folkeslag.

Det er helt afgørende. Som kristne tilbeder vi Gud, som han er åbenbaret af sin søn, den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus.

Men – og nu kommer konklusionen som det fjerde – hvis man helt adskiller Det Nye Testamentes Gud fra Gud i Det Gamle Testamente, vil man få en Gud, der ikke har skabt jorden og ikke har bekymret sig om mennesker gennem historien.

Så er Gud kun en Gud, der vil frelse ud af verden. Det, mener jeg, ville være forkert, for så ville vi leve i en verden, som Gud ikke ville have noget med at gøre. Så ville vores liv og tilværelse kun være en ventetid, indtil vi bliver frelst fra denne verden. Det er for enkelt, synes jeg. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at den verden, vi lever i, er skabt af Gud, for at vi skal føle os hjemme i den.

Ligeledes er det væsentligt, at Gud er involveret i den historie, som vi lever i. Af den grund er det vigtigt, at det netop er den Gud, som vi kender fra Det Gamle Testamente, som er Jesu Kristi fader. Men det er også vigtigt, at Jesus Kristus fortolker Gud på en ny måde, så det er en Gud for alle mennesker i hele verden og en Gud, der frelser os ved at overvinde døden.

Af den grund vil jeg sige, at det hører til en af de væsentligste spændinger i kristendommen, at Gud er både skaber og frelser.

Eller man kan sige, at det er afgørende, at Jesu Kristi fader er Gud fra Det Gamle Testamente.

Med venlig hilsen

Jesper Tang Nielsen

Jesper Tang Nielsen er ph.d. i teologi. Han er præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.