”Beretningen om Noas Ark er blandt de bedst kendte og mest elskede blandt skoleelever,” fortæller lærer Kirsten Aalborg.

Som en del af kristendomsundervisningen har hendes elever i 2.A på Odense Friskole derfor arbejdet med Bjarne Reuters gendigtning af fortællingen om Noas ark. Derefter har eleverne kigget på gamle kunstbilleder af arken, de skrev digte om arken, tegnede, malede og sang om Noas ark til morgensang.

Undergang og håb

Kirsten Aalborg forklarer sin egen fascination af Noas ark-fortællingen:

”Arken er paradoksal, idet den både symboliserer undergang og død og overlevelse og håb. På den måde kommer arken til at symbolisere håb om dødens overvindelse og livets sejr. I arbejdet med fortællingen vil jeg gerne vise, at det også med mindre børn er muligt at nå ned i fortællingens dybere, symbolske lag.”

Sømbobler og tømmersus

Kreativiteten blandt eleverne var stor, både med billeder og ord. En elev fra 2.A skrev følgende digt, hvor hav-ord og ark-ord danner digtets første strofe, mens de i anden strofe sættes sammen i ny betydning:



Tømmer  søm  rust  håb

bobler  død  sus  skum

tømmer  søm  rust  håb

bobler  død  sus  skum



sømbobler  tømmersus

rusthåb  skumdød

skumsus  dødtømmer

håbsøm  rustbobler

Drivtømmer og tegninger

Det var noget ganske særligt i gendigtningen, der optog eleverne, fortæller Kirsten Aalborg:

”De var vilde med Bjarne Reuters gendigtning og meget optaget af hans praktiske tilgang, for eksempel beskrivelsen af, hvordan Noa laver en tegning af det mægtige skib, og hvordan Sem, Kam og Jafet arbejdede i skoven.”

Hver elev byggede også en ark af drivtømmer. Kirsten Aalborg fortæller:

”Det træ, som børnene anvendte til at fremstille arken, er træ, som selv har overlevet i vandet. Det er drivtømmer indsamlet ved den jyske vestkyst. Træets oprindelige sammenhæng er gået under, men disse stykker har løsrevet sig og kan nu indgå i en ny sammenhæng.”

Eleverne lavede film om Noas ark

Men det sluttede ikke der. Fortællingen om Noas ark, som vi finder i Første Mosebog, kapitel 6, inspirerede eleverne til – på eget initiativ – at lave en stop-motion-film i SFO-tiden. Kirsten Aalborg fortæller:

”Med tydelig inspiration i Bjarne Reuters gendigtning satte eleverne et studie op af borde og stole. Som baggrund brugte de blåt og grønt karton. De tegnede figurer, ark og dyr, som skulle med i historien, og så gik de i gang med at tage billeder. Flyttede figuren. Tog billeder. Flyttede figuren … Til sidst lagde de stemmer og effektlyde på.”

Se filmen under artiklen!

Mod på mere

Efter forløbet har Kirsten Aalborg fået mod på mere:

”Jeg har overvejet, om den samme fremgangsmåde kan bruges på andre fortællinger, og jeg kan tænke på syndefaldet og nogle af fortællingerne om Josef og hans brødre,” slutter hun.