Mindre end seks måneder efter Bjarne Reuter udgav sin genfortælling af juleevangeliet, En nat i Betlehem, er han nu klar med en genfortælling af bibelhistorien om Noa og arken:



”Fortællingen om Noa er en fortælling om den ultimative gudstro. Således fremstår Noa som Guds billede af det menneske, som Gud ser som et menneskeligt ideal. Fortællingen er jo ellers yderst dramatisk, grusom og nådesløs,” fortæller Bjarne Reuter om årsagen til, at han ville genfortælle historien om Noa.

Genfortællerens friheder

I Bjarne Reuters genfortælling får en lille dreng en særlig plads. Det er Noas yngste søn Jafet:



”Jeg har tilladt mig at tilføje en lille sidehistorie med Jafet, fordi jeg ser Noa og Jafet, som jeg ser Abraham og hans søn Isak. Begge mændene er ved at miste deres sønner – på hver deres måde – men i sidste ende sker det ikke. Jeg ser mange lighedspunkter mellem Noa og Abraham,” siger den bibelstærke Bjarne Reuter.



Når man kommer med sin egen udlægning af en fortælling fra Bibelen, så kan man godt tillade sig at tage sig nogle friheder, som for eksempel at tilføje en lille side historie, som Bjarne Reuter har valgt at gøre, men det skal balanceres rigtigt, siger Bjarne Reuter: 



”Det er jo altid et spørgsmål om at dosere. Hvor meget albuerum kan jeg tillade mig? Men hvis man synes, at Noas historie er vigtig, så er det vigtigt, at se de muligheder fortællingen giver, for at åbne den og opdage nye sider. Jeg havde en version, som gik ud på at vise noget smukt midt i alt det grusomme,” fortæller Bjarne Reuter og fortsætter:



”Fortællingens store udfordring er, hvordan jeg som fortolker kan give historien et perspektiv, som viser, at nok er Gud grum, men Han skåner sine udvalgte. Verden får en ny chance.”

Illustrationerne åbner for samtale

Bjarne Reuter gentager succesen fra en En nat i Betlehem og har fortsat samarbejde med illustrator Kamilla Wichmann i Noa:



”Jeg er glad for illustrationerne, og jeg kan godt lide forbindelseslinjerne mellem Betlehembogen og fortællingen om Noa.”



Kamilla Wichmann har valgt at tegne Noa med en skjorte på, og Noas kone har fået en lang lyserød kjole med krave på, og hendes hår er sat op på hovedet med en fletning. Det er nok de færreste, der forestiller sig, at det var sådan folk så ud på bibelfortællingens tid:



”Ja, det er et dristigt valg, som nogle måske vil finde kontroversielt, jeg synes det åbner for en samtale om, hvornår historien foregår, og på den måde rækker illustrationerne ud til vor tid. Det er en kvalitet, synes jeg,” forklarer Bjarne Reuter.

Ark eller båd?

Nok rækker illustrationerne frem mod vores tid og giver genfortællingen et præg, som appellerer til vor tids læsere, men mere moderniseret er genfortællingen heller ikke. Bjarne Reuter har valgt at fastholde brugen af ordet ”ark”, selvom det kan være svært for nogle præcis at forstå, hvad det gamle ord ”ark” betyder:



”De fleste kender historien som Noas Ark, og jeg bruger ordet ark og ordet båd. Jeg synes ikke, der er noget i vejen med ordet ark,” siger Bjarne Reuter.



Når fortællingen om Noa og hans familie, der sætter alt ind på at gøre, hvad Gud har sagt, bliver krydret med den folkekære Bjarne Reuters helt særlige håndelag og Kamilla Wichmanns smukke illustrationer, får man som læser en fantastisk oplevelse.