11.03.2025 Af Johannes Baun
Bibeloversætter for en dag
Hvordan gør man helt konkret, når man oversætter Bibelen? Det viste et oversætterhold ved en live-optræden, hvor også tilhørerne prøvede kræfter med den svære kunst
En enkelt dag i oversættelsens tegn afslører, at det at oversætte bibelske tekster ikke er let. Det er netop den udfordring, som Bibelselskabet og en række af de mest kompetente teologer og sprogfolk står overfor i arbejdet med den nye, autoriserede oversættelse af Bibelen 2036. På Københavns Universitet fik et engageret publikum en sjælden mulighed for at opleve, hvordan en bibeltekst bliver til på dansk – et arbejde, der kræver både sproglig finesse, teologisk indsigt og kompromisets kunst.
Hvordan bliver hebraisk til godt dansk?
De hebraiske tegn på skærmen vil for de fleste danskere være ulæselige. Men for mange af tilhørerne i det fuldt besatte Grundtvig-auditorium på Københavns Universitet giver de mere eller mindre mening. Spørgsmålet er bare, hvordan man får meningen gjort klar – på dansk.
På en smuk forårsdag har Det Teologiske Fakultet og Bibelselskabet sørget for, at Martin Ehrensvärd, Christian Canu Højgaard og Ursula Andkjær Olsen er klar til at demonstrere det. De har allerede oversat Første Mosebog sammen og er godt i gang med Anden Mosebog. Men i dag gælder det en helt anden tekst, nemlig Esajas’ Bog kapitel 5 vers 1-7.
Dekan Carsten Selch Jensen byder velkommen og erklærer sig stolt af, at Københavns Universitet kan bidrage til den kommende bibeloversættelse med dygtige kræfter. En af dem er Martin Ehrensvärd. Til daglig er han lektor på teologi, og i dag er han førsteoversætter på de syv vers.
Det begynder let. ”Lad mig synge om min elskede,” skriver Martin Ehrensvärd.
Men så enkelt er det ikke. Christian Canu Højgaard, der er eksegetisk sparringspartner, nævner, at det sidste ord også kan oversættes til ”ven” eller ”kære”. Det afgøres af sammenhængen, så Martin Ehrensvärd og Christian Canu Højgaard bliver enige om at vente med at afgøre, hvad der skal stå.
De følgende vers kaster også en del udfordringer af sig. Der er hebraiske ord, der rimer på hinanden, men kan man finde præcise oversættelser, der også rimer? Den hebraiske ordstilling skal også masseres en del, for at det lyder dansk. Og så er der nogle virkelig mærkelige hebraiske billeder, som giver hovedbrud. Det, der direkte oversat lyder ”horn, søn af fedt”, ender med at blive ”en frugtbar skråning”.
Undervejs bryder en tilhører ind. ”Bliver det tydeligere, hvis vi siger bjergskråning?” spørger hun.
Martin er tøvende og siger:
”Vi risikerer, at folk ser nogle høje bjerge for sig, men det handler om et sted, hvor der dyrkes vin.”
Så han holder fast i ”skråning”.
Man skal kunne se det for sig
I teksten plantes vingården til. Men er det ”røde druer” eller ”rød vin”? En tilhører mener, det sidste lyder som ”rødvin”, en anden, at det er smukt dansk. Og hvad er det for et anlæg, der bygges undervejs?
Det ved Frederik Poulsen. Han er lektor på teologi og med i redaktionsgruppen, der arbejder med oversættelsen af Det Gamle Testamente, og han har forsket i netop Esajas’ Bog. Han finder en tus frem og laver en kompliceret tegning på et whiteboard.
”Det er et anlæg til at presse saft ud af druerne,” forklarer han.
Man skal kunne høre det
Tiden flyver, og kun vers 1-3 og 7 er klar, da Ursula Andkjær Olsen tager over. Som forfatter og sprogkonsulent på oversættelsen har hun et særligt blik for det danske sprog.
”Der går tungesalat i den her sætning,” siger hun om et vers, der er særlig svært at læse højt. Og så begynder hun ellers med små justeringer at omforme teksten.
”Pointen i ’Lad mig synge om min elskede’ kan styrkes ved at tilføje et lille ’nu’,” siger hun. ”Og det gør også noget godt for rytmen.” Med bølgende håndbevægelser viser hun, hvordan det lille ord løfter teksten.
”’Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning’ kan komme tættere på grundteksten, hvis vi ændrer til ’Min elskede havde en vingård på en skråning med fed jord,” fortsætter hun.
Undervejs i processen tager Ursula Andkjær Olsen også fat på sætningen ”han udhuggede en vinperse”.
Det viser sig at være en god ide. Blandt tilhørerne siger en del, at de ville blive nødt til at slå ”vinperse” op, hvis ikke det havde været for Frederik Poulsens tegning. Men den har kommende bibellæsere jo ikke at støtte sig til.
”Vinpresse” bliver foreslået i stedet, men det bruges også om den del af journaliststanden, der skriver om vin, så det dur ikke.
Ursula Andkjær Olsen arbejder videre og efter nogen tid lander oversættelsen af de fire vers sådan her:
Lad mig synge nu om min elskede, min kærlighedssang om hans vingård:
Min elskede havde en vingård på en skråning med fed jord.
Han vendte jorden, fjernede stenene og plantede den til med den røde vin.
Han byggede et tårn i midten og udhuggede endda et kar til at presse druerne.
Han håbede, at den ville give gode druer, men dens druer stank.
Døm nu, Jerusalems indbyggere og Judas folk, mellem mig og min vingård.
For Hærskarers Herres vingård, det er Israel. Judas folk er hans kæreste plante.
Han håbede på ro, men han fik uro. Han håbede på ret, men han fik uret.
Gør det selv-oversættelser
Så er det tilhørernes tur. Kan de se fejl eller mangler ved oversættelsen? Hvad vil de gerne justere?
I en af grupperne bliver vingårdens druer diskuteret intenst. Er de gode, sunde, ædle, herlige, smagfulde eller honningsøde?
Der søges ihærdigt på telefonerne, hvor både danske og hebraiske ordbøger er i gang. For handler det hebraiske udtryk egentlig om druernes smag eller kvalitet?
”Er der andre steder, hvor Esajas skriver om de her druer?” spørger én.
Ingen ved det på stående fod, så druerne får lov at hvile. En deltager vender tilbage til det første vers.
”Giver det mere effekt, hvis man ændrer ’Lad mig synge nu’ til ’Jeg vil besynge’?” spørger han.
”Jeg synes, ’besynge’ lyder gammelt, og det vil kun være værre i 2036,” replicerer en anden.
”Kan man ændre ’Lad mig synge nu om min elskede, min kærlighedssang om hans vingård’ til ’Lad mig nu synge en kærlighedssang om min elskede og hans vingård?” spørger en tredje.
”Det kommer an på, om sangen handler om den elskede eller vingården,” svarer en fjerde. Igen er der ikke noget let svar, men de følgende vers fokuserer mest på vingården. Så forslaget falder.
Kompromisets kunst
Efter tre kvarter afbryder Martin Ehrensvärd det livlige gruppearbejde og introducerer dagens sidste punkt:
”Nu skal vi forsøge at blive enige om noget. Det her er kompromisets kunst. Store egoer får det svært i sådan et oversættelsesarbejde,” siger han med et stort smil.
Tilhørerne griner. Men kompromiser er nu ikke så enkle. For en ting er at være enige om, hvad der ikke fungerer. Noget helt andet er at finde den rigtige løsning.
”Vi havde en lang snak om fed og frugtbar,” fortæller en tilhører. ”I dag betyder ’fed’ noget med ’en fed sweater’. Og ’frugtbar’ er der ingen unge, der forstår.”
En anden mener ikke, det gør noget, at ordet ”fed” kan forstås forskelligt:
”Hvis den ældre generation tænker, at jorden er god at dyrke, mens de unge forstår det sådan, at det er en lækker grund, gør det måske ikke noget.”
Gruppen kan ikke samle sig om ét forslag i forhold til vers 1, men en anden gruppe har et bud på en ændring af vers 7.
”’Han håbede på ret, men han fik uret’ kan ændres til ’han håbede på ret, men høstede uret’,” siger en. ”Så bliver vi i landbrugsbillederne.”
Martin Ehrensvärd roser forslaget, som bliver noteret til fremtidig brug. Hvem der i løbet af de næste ti år skal oversætte Esajas’ Bog, er endnu ikke aftalt. Men efter tre timer i oversætterværkstedet er tilhørerne ikke i tvivl om, hvorfor der er brug for så lang tid til at nå i mål med den nye bibeloversættelse. Vi nåede fire vers. Så er der 31.098 tilbage.
DO36
Vil du følge med i oversættelsen af den nye, autoriserede bibel 2036? Se mere på bibelselskabet.dk/bibel2036
Når Bibelen oversættes
| Forfatter: | Birgitte Stoklund Larsen |
|---|---|
| Sidetal: | 120 sider |
| Indbinding: | Hæftet |
| Forlag: | Bibelselskabet |
| Varenummer: | 978-87-7523-986-3 |
|---|---|
| Mål: | 11, 6 x 19 cm. |
