Facebook, fede biler og fyldte venteværelser på skadestuen bliver en del af de bibelske fortællinger om det store festmåltid, den fortabte søn og den barmhjertige samaritaner, når forfatteren Kim Fupz Aakeson genfortæller de tre lignelser.



Flere gange i sit efterhånden lange forfatterskab har Kim Fupz Aakeson brugt Bibelen og det bibelske univers som inspirationskilde:



”Jeg har virkelig ofte på den ene eller anden måde grebet til bibelske fortællinger. Det er godt og sjovt at gå til Bibelen, fordi man ikke behøver forklare alt muligt. Alle ved på forhånd, hvad man fortæller ud fra, når man tager hul på det bibelske univers. Det ligger nærmest i vores DNA, at fortællingerne fra Bibelen giver mening for os,” siger Kim Fupz Aakeson.

 

Kim Fupz Aakeson har blandt andet fundet inspiration i det bibelske univers til børnebogen ”Det satans ukrudt”, der handler om drengen Alvin, som oplever at Gud, der både har sportsvogn og guldtand, flytter ind i nabohuset.



Han har også fundet inspiration i Bibelen til børnebogen ”Da Gud fik en hobby”, som handler om, hvad Gud lavede efter han havde opfundet hele verden. Sidstnævnte er også filmatiseret.



”Det er nærmest helt komisk, hvor mange gange jeg har brugt det bibelske univers. Det er rigtig, rigtig mange gange,” griner Kim Fupz Aakeson, og fortsætter: ”Men det er altså fordi Bibelen tager hul på en masse eksistentielt. Den diskuterer, hvad det vil sige at være menneske, den har relevans, noget som det stadigvæk giver mening at tale om, trods det at den har mange år på bagen.”



Fupz´ke lignelser

Da Kim Fupz Aakeson skulle finde ud af, hvilke lignelser han ville genfortælle, erfarede han, at Jesus har fortalt rigtig mange lignelser. Nogle er meget korte, nogle er små eventyr og nogle er meget svære at forstå. Men han valgte at genfortælle lignelserne om det store festmåltid, den fortabte søn og den barmhjertige samaritaner.



Den svære lignelse

”Jeg vidste med det samme, at jeg ville genfortælle den fortabte søn, fordi der er tale om relevante og forståelige følelser. Jeg kan sætte mig ind i og forstå både det faderen, sønnen der rejser og sønnen der bliver tilbage føler. Det er dejligt svært. Jeg kan godt lide, når det ikke er helt åbenlyst, hvad der er det rigtige at gøre,” fortæller Kim Fupz Aakeson.



Lignelsen om den fortabte søn blev til den Fupz´ke lignelse Per, Poul & farmand.



Den kendte lignelse

”Den næste jeg valgte at gendigte var lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Selvom det i denne er oplagt, hvad der er rigtigt at gøre og den ikke er så indviklet følelsesmæssigt, som jeg ellers godt kan lide, så skulle den med, fordi den er markant og kendt,” forklarer Kim Fupz Aakeson.



Fortællingen om den barmhjertige samaritaner blev derfor til den Fupz´ke lignelse med titlen Næste.



 Den relevante lignelse

”Den sidste lignelse, det store festmåltid, den kendte jeg faktisk ikke. Men jeg kunne pludselig se noget af dét, jeg selv er meget optaget af i den bibelske fortælling,” fortæller Kim Fupz Aakeson



"Jeg er optaget af, at mange unge i dag går så meget op i at have venner på Facebook og at få likes og følgere på sociale medier, med det er så tomt. Der er intet i de venskaber på Facebook. Det kræver intet engagement at like en andens opslag. Jeg kunne derfor se noget relevant i ligningen i forhold til, at der er en forskel på virkelighedens nærvær, og det digitale nærvær, som er knapt så meget værd,” siger Kim Fupz Aakeson passioneret og fortsætter:



”I fortællingen ligger en genkendelse af den problematik med, at vores holdninger, moral og dedikationer ikke altid afspejler virkeligheden, hvor der ikke lige trædes til, når det gælder og der kræves noget af os. Eksempelvis mener jeg jo, at forældredeltagelse er vigtigt, men træder jeg til, når der er arbejdsweekend på skolen eller ligger netop den arbejdsweekend liiige i en dårlig weekend?”



Genfortællingen af det store festmåltid blev til den Fupz´ke lignelse Det store party.



Illustrationerne var værd at vente på

Lilian Brøgger står bag illustrationerne i de tre bøger i serien. Kim Fupz Aakeson havde på forhånd en idé om, at Lilian Brøggers illustrationer ville passe godt til netop disse fortællinger, og derfor besluttede han og forlaget at vente på, at Lillian Brøgger havde rum i kalenderen til at kunne lægge streg til hans fortællinger:



”Noget af dét man får i en god illustrator som Lilian Brøgger er, at der er et liv i illustrationerne. Det er et liv og en fortælling, som ikke står beskrevet i teksten. Det kan jeg rigtig godt lide hos en illustrator. I hendes illustrationer ses hendes fortolkning af teksten og hendes egne input. Lilian Brøgger er altid i bevægelse og hver bog, hun illustrerer, er anderledes end den foregående, fordi hun fra bog til bog er optaget af forskellige ting,” siger Kim Fupz Aakeson rosende.



Bagerst i bøgerne

Bagerst i bøgerne er den oprindelige bibelske tekst trykt, så når man har læst gendigtningen, så kan man læse den oprindelige udgave, fortæller Kim Fupz Aakeson:



”Jeg er faktisk rigtig glad for, at der også blev plads til den oprindelige tekst, fordi det netop åbner op for samtalen om det eksistentielle, der står i Bibelen, som er lige så relevant i dag som før i tiden. Det åbner også op for samtalen om det bibelske sprog og det danske sprog, som vi taler til daglig. Jeg synes, at det er en relevant diskussion, om man skal holde fast i det gamle sprog, som eksempelvis det bibelske sprog eller H. C. Andersen eller om man skal gøre sproget mere læsbart.”



Et ”ja-tak-projekt”

Da Kim Fupz Aakeson blev opfordret til at gendigte lignelserne sagde han ja med det samme. Han kalder projektet for et ”ja-tak-projekt”:



”Som forfatter får man tit opfordringer fra forlag om at lave bøger. Nogle opfordringer er svære lige at se for sig, men denne her opgave var et rigtigt ”ja-tak-projekt”. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg gerne at ville prøve kræfter med at modernisere lignelserne og det har på mange måder været rigtig sjovt. Så nu kan jeg føje endnu tre titler til min store samling af fortællinger, som har referencer til Bibelen,” griner Kim Fupz Aakeson.