Markusevangeliet

KAPITEL 3

Jesus helbreder på en sabbat
¹ Jesus vendte tilbage til synagogen. Der var der en mand med en forkrøblet hånd. ² Og de holdt skarpt øje med, om han ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. ³ Jesus sagde derfor til manden med den forkrøblede hånd: »Rejs dig, og kom ind i midten!« ⁴ Så spurgte han dem: »Er det tilladt at gøre noget godt eller ondt på en sabbat, at redde liv eller slå ihjel?« Men ingen sagde noget. ⁵ Han kiggede vredt rundt på dem, og nedslået over deres hårde hjerter sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Det gjorde manden, og hans hånd blev som ny. ⁶ Da forlod farisæerne synagogen, og sammen med herodianerne begyndte de straks at konspirere mod ham for at dræbe ham.

Jesus helbreder mange syge
⁷ Jesus gik ned til søen sammen med sine disciple, og en stor gruppe mennesker fra Galilæa fulgte med. Også fra Judæa, ⁸ Jerusalem, Idumæa, den anden side af Jordanfloden og egnene omkring Tyrus og Sidon kom der en masse mennesker til ham, fordi de havde hørt om alt det, han havde gjort. ⁹ Derfor bad han sine disciple om at gøre en båd klar, så menneskemængden ikke skulle mase ham. ¹⁰ Han helbredte nemlig mange, så alle de syge pressede sig frem mod ham for at røre ved ham. ¹¹ Og når de urene ånder så ham, kastede de sig ned foran ham og skreg: »Du er Guds søn!« ¹² Men han forbød dem på det strengeste at afsløre, hvem han var.

Jesus udpeger de tolv
¹³ Jesus gik op på bjerget og kaldte dem, han ville, til sig, og de kom op til ham. ¹⁴ Han udpegede en gruppe på tolv, som han kaldte apostle,^* for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at forkynde ¹⁵ og have magt til at uddrive dæmoner. ¹⁶ Han udpegede de tolv: Simon, som han kaldte Peter, ¹⁷ og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror – dem kaldte han Boanerges, som betyder tordensønner ¹⁸ – og Andreas, Filip, Bartolomæus, Matthæus, Thomas og Jakob, der var Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer ¹⁹ og Judas Iskariot, som udleverede ham.

Beelzebul og blasfemi
²⁰ Da Jesus kom hjem, stimlede en menneskemængde sammen igen, så de ikke engang kunne få noget at spise. ²¹ Da hans familie hørte det, gik de hen for at få fat på ham, for de sagde:^* »Han er gået fra forstanden.« ²² Også de skriftlærde, som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Beelzebul har besat ham! Det er med hjælp fra dæmonernes hersker, han uddriver dæmoner!« ²³ Jesus kaldte dem derfor sammen og sagde i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan? ²⁴ Hvis et kongerige er i konflikt med sig selv, kan det kongerige ikke bestå. ²⁵ Og hvis et hus er i konflikt med sig selv, kan det hus ikke bestå. ²⁶ Og hvis Satan ligger i krig med sig selv og splittes, kan han ikke bestå, og han er færdig. ²⁷ Nej, ingen kan gå ind i den stærke mands hus og stjæle hans ting, hvis ikke man først har bundet den stærke. Først da kan man plyndre hans hus. ²⁸ Det er sandt, når jeg siger til jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, både synd og blasfemi, uanset hvor blasfemisk det er. ²⁹ Men den, der taler blasfemisk om Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« ³⁰ De havde jo sagt: »En uren ånd har besat ham.«

Jesus og familien
³¹ Så kom Jesus’ mor og søskende derhen. De blev stående udenfor og sendte bud ind efter ham. ³² Menneskemængden, der sad omkring ham, sagde til ham: »Se, din mor, dine brødre og dine søstre er udenfor og spørger efter dig.« ³³ Han svarede: »Hvem er min mor og mine søskende?« ³⁴ Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og sagde: »Se, her er min mor og mine søskende. ³⁵ For den, der gør Guds vilje, dét er min bror, min søster og min mor.«

Fodnoter
^*3,14 som han kaldte apostle mangler i nogle håndskrifter. 

^*3,21 de sagde kan også oversættes man sagde.