Første Mosebog

Klik her for at læse kapitel 8

KAPITEL 9

Pagten mellem Gud og Noa
¹ Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: »Vær frugtbare og bliv mange og spred jer over jorden. ² Alle vilde dyr, alle himlens fugle, alt, der kryber på jorden, og alle havets fisk skal frygte jer og være bange for jer. De er i jeres hænder. ³ Alt, som bevæger sig og lever, skal I spise. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter. ⁴ Men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise. ⁵ Og jeres eget blod vil jeg kræve hævn for. Af ethvert dyr vil jeg kræve hævn for ethvert menneskes liv, og af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et andet menneskes liv.

⁶ Den, der udgyder et menneskes blod,
skal få sit eget blod udgydt af mennesker.^*
For Gud skabte mennesket i sit billede.
⁷ Men I skal være frugtbare og blive mange,
I skal vrimle på jorden og blive mange.«

⁸ Gud sagde til Noa og hans sønner: ⁹ »Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere, ¹⁰ med alle levende væsner hos jer, både fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, med alle, der gik ud af arken, alle jordens dyr. ¹¹ Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alle levende væsner udryddes af oversvømmelsen. Aldrig mere skal en oversvømmelse ødelægge jorden.«

¹² Gud sagde: »Her har I et tegn på den pagt, jeg opretter med jer og alle levende væsner hos jer i alle kommende generationer: ¹³ Jeg sætter min regnbue i skyerne. Den er tegnet på pagten mellem mig og jorden. ¹⁴ Når jeg samler skyer over jorden, og regnbuen viser sig i skyerne, ¹⁵ så tænker jeg på min pagt med jer og med alle levende væsner, alt levende. Vandet skal aldrig mere blive til en oversvømmelse, der ødelægger alle levende væsner. ¹⁶ Når regnbuen viser sig i skyerne, vil jeg se den og tænke på den evige pagt mellem Gud og alle levende væsner, alt levende på jorden.« ¹⁷ Gud sagde til Noa: »Den er tegnet på den pagt, jeg har oprettet med alle levende væsner på jorden.«

Noa forbander Kam
¹⁸ Noas sønner, der gik ud af arken, var Sem, Kam og Jafet. Kam blev far til Kanaan. ¹⁹ De tre var Noas sønner, og gennem dem blev hele jorden befolket. ²⁰ Noa blev bonde, og han var den første, der plantede en vingård. ²¹ Da han drak af vinen, blev han fuld, og han kastede tøjet af sig i sit telt. ²² Kanaans far Kam så sin far nøgen og fortalte det til sine to brødre udenfor. ²³ Sem og Jafet løftede en kappe op imellem sig, gik baglæns ind og dækkede deres nøgne far til. De vendte ansigterne væk, så de ikke så deres far nøgen. ²⁴ Da Noa vågnede af sin rus og blev klar over, hvad hans yngste søn havde gjort mod ham, ²⁵ sagde han:

»Forbandet være Kanaan!
Han skal være den laveste slave for sine brødre.«
²⁶ Og han sagde:
»Lovet være Herren, Sems Gud!
Kanaan skal være sine brødres slave.
²⁷ Må Gud skaffe Jafet plads,^*
så han kan bo i Sems telte.
Kanaan skal være deres slave.«

²⁸ Efter den store oversvømmelse levede Noa 350 år. ²⁹ Noa levede i alt 950 år, og så døde han.

Fodnoter
 ^*9,6 af mennesker kan også betyde til gengæld for et menneske.

 ^*9,27 På hebraisk er der ordspil mellem Jafet og skaffe plads.