Denne hellige lektie skrives i Jobs bog: Gid mine ord dog var skrevet ned! Gid de var nedfældet på skrift, for evigt indridset i klippen, med en griffel af jern og med bly. Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se.

Denne hellige lektie skrives i Jobs Bog: 
        Hvorfor døde jeg ikke ved fødslen,
      hvorfor udåndede jeg ikke fra moders liv?
      Hvorfor var der knæ, der tog imod mig,
      og bryster, jeg kunne die?
      Jeg kunne have ligget i ro,
      jeg kunne have sovet og fundet hvile
      sammen med konger og rådsherrer,
      som byggede sig gravkamre,
      eller sammen med stormænd, der var rige på guld
      og fyldte deres huse med sølv.
      Hvorfor var jeg ikke som et dødfødt barn, der bliver gravet ned,
      som børn, der aldrig ser dagens lys?
      Dér har ugudelige raset ud,
      udmattede har fundet hvile;
      de, der var fanger, lever trygt,
      de hører ikke slavefogedens stemme.
      Dér er både små og store,
      trællen er fri, uden herre.

      Hvorfor giver Gud lys til de elendige,
      hvorfor giver han liv til de fortvivlede,
      til dem, som længes efter døden, der ikke kommer,
      som søger den mere end nogen skat,
      som glæder sig og jubler
      og fryder sig, når de finder deres grav.
 

* Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne: Derfor beder jeg om, at I ikke taber modet over mine trængsler for jeres skyld. De er en ære for jer. Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås. Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.