Salmisten skriver: 
Jorden med alt, hvad den rummer, 
verden og dens beboere, tilhører Herren, 
for han har grundlagt den på havene, 
grundfæstet den på strømmene. 

Hvem kan drage op til Herrens bjerg, 
hvem kan stå på hans hellige sted? 
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, 
den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk. 
Han henter velsignelse hos Herren 
og retfærdighed hos sin frelses Gud. 
Sådan er den slægt, som søger ham, 
som søger dit ansigt, Jakobs Gud. 

Løft jeres hoveder, I porte, 
løft jer, I ældgamle døre, 
så ærens konge kan drage ind. 
Hvem er ærens konge? 
Det er Herren, stærk og vældig, 
Herren, vældig i krig. 
Løft jeres hoveder, I porte, 
løft jer, I ældgamle døre, 
så ærens konge kan drage ind. 
Hvem er han, ærens konge? 
Hærskarers Herre, 
han er ærens konge!

Salmisten skriver:
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
Tjen Herren under glædessang,
træd frem for ham under jubel!

Forstå, at Herren er Gud,
han har skabt os, og ham hører vi til,
vi er hans folk og de får, han vogter.

Gå ind ad hans porte med takkesang,
ind i hans forgårde med lovsang,
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god,
hans trofasthed varer til evig tid,
hans troskab i slægt efter slægt.

Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«