E-bog: Det er din egen skyld

Jobs Bog - nudansk og fortolket

Klik her for at købe e-bogen

Det er din egen skyld – Jobs Bog nudansk og fortolket rummer en spritny, nudansk oversættelse af Jobs Bog fra Det Gamle Testamente og tre skarpe, fortolkende essays af filosoffen Anders Fogh Jensen, psykologen Elli Kappelgaard og teologen Leif Andersen.

Historien om Job er historien om lidelse, retfærdighed og skyld. I den diskuterer Job med sine venner, hvem der er skyld i de ulykker, som vælter ned over ham.

149,95

Find link i beskrivelse.

Forfatter: Anders Fogh Jensen, Elli Kappelgaard og Leif Andersen
Illustrator: Ida Balslev-Olesen
Sidetal: 220 sider.
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-881-1
Udgave: ePub
Andet: Filstørrelse: 1770 KB

Historien om Job er tidløs, for vi stiller os selv de samme spørgsmål i dag. Og vi moderne mennesker når ofte frem til, at alting er vores egen skyld: Jeg har ikke spist sundt nok, motioneret tilstrækkeligt eller prioriteret nattesøvnen – sådan ræsonnerer vi, når vi bliver syge og måske skammer os over, at vi er blevet ramt. Jobs venner mener også, at man får et lykkeligt liv, hvis man handler rigtigt. Men Job afviser den sammenhæng og vil stille Gud til ansvar for den uretfærdighed, der er overgået ham.

I de tre essays udlægges og diskuteres bibelfortællingen, og forfatterne giver hver deres bud på, hvad vi kan lære af historien om Job: Hvordan skal man forstå menneskets utilstrækkelighed? Er Gud retfærdig,  når han lader mennesker lide? Hvordan kan man acceptere tilværelsens modgang?

Anmeldelser

Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad:

"Nyoversættelse af Jobs Bog til nudansk er gribende, kraftfuld og overbevisende. Samlet set er det en ualmindeligt vellykket udgivelse ... At læse denne udgave er en gave og en oplevelse af de helt store. Det er som at drikke frisk kildevand. Man får hele tiden lyst til at standse op og smage på ordene." Seks stjerner

Kristian Ditlev Jensen, Berlingske:

"Selv de små nuanceringer og fokuseringer på forståelighed løfter hele teksten fri af sin historiske kontekst og gør den mere læselig ... En femstjernet indgang til Den Hellige Skrift." Fem stjerner

Bibellæserringen:

"Formålet med at gøre teksterne mere letforståelige og tilgængelige lykkes! … De fleste af os kender til, at modgang i livet får os til at spørge ”hvorfor?”. Derfor egner Jobs bog sig godt om ”brugsbog” for den som oplever, at livet er uretfærdigt. Og den nudanske oversættelse gør den netop meget mere tilgængelig som en fortælling, man kan spejle sig selv i. De tre essays udlægger Jobs bog fra hhv en filosofisk, en psykologisk og en teologisk vinkel – og det fungerer rigtig godt, og hjælper en til at komme et lag dybere i fortællingen om Job … Det her projekt med den nudanske oversættelse er VILDT godt!"

Sprint Aagaard Korsholm, Impuls (tidl. Indre Missions Tidende):

"... sproget er ret letlæst og nutidigt – samtidig med at rigtig meget af den "farve" og "tone", der hører tekster fra Det Gamle Testamente til, er bevaret ... For mange erfarne bibellæsere vil den nye oversættelse understrege og uddybe de mange følelsesladede dialoger, skriftet rummer. Man "smager" ligesom stemningen mere end i den gamle oversættelse."

Peter Holm Rasmussen, lektørudtalelse:

"Den nudanske version fungerer mundret og flydende ... en klog fornøjelse at læse. De tre essays er velskrevne og stiller skarpt på nutiden med Jobs øjne."