Vidste du: Om stærke kvinder i Bibelen

Anna – Profeten

Anna optræder i Lukasevangeliet 2,36-38. Hun var en aldrende kvinde, der befandt sig i templet, da Maria og Josef kom med den nyfødte Jesus for at bære ham frem for Herren. I sin ungdom havde Anna været gift i syv år, men hun var nu en enke på 84. I sin alderdom forlod hun næsten aldrig templet, men bad og fastede dag og nat. Da Anna så Jesus begyndte hun at fortælle om barnet til alle, der lyttede og ventede på Jerusalems forløsning. I den katolske tradition betragtes Anna som helgen, og hun bliver tit vist på ikoner sammen med Maria og Jesus, hvor hun udpeger ham som Frelseren. Læs om Anna i Lukasevangeliet 2,36-38

Jezabel – Herskerinden

Jezabel fra Det Gamle Testamentes Kongebøger var den israelitiske kong Akabs hustru. Hun overbeviste sin mand om at forlade israelitternes Gud og hengive sig til Ba’al. Hun sørgede for, at Herrens templer blev brændt og at Ba’als profeter fik magten. Profeten Elisa udfordrede dronningen og Ba’als profeter. Efter at have afsløret de falske profeter, fik han dem dræbt som et offer til Herren. Elisa forudså også dronningens død. Det var officeren Jehu, der sammen med sine mænd slog Jezabel ihjel ved at kaste hende ud af et vindue. Som Elisa havde sagt, blev hendes kød ædt af hunde, og ingen skulle begrave hende (Anden Kongebog 9). I senere kristen tradition er Jezabel blevet symbolet på falske profeter og faldne kvinder. Jezabel var også mor til Atalja, der efter sin mands død var enehersker i Juda. Hun tilbad også Ba’al og fik ligesom sin mor en voldelig død, da hun blev dræbt at en rasende menneskemængde. Læs om Jezabel i Første Kongebog 18, Første Kongebog 19 og i Anden Kongebog 9

Debora – Dommeren

Debora var også profetinde, men hun er ligeledes den eneste kvindelige dommer i Bibelen. Dommerbogen 4,4 fortæller at: ”Hun sad under Deborapalmen mellem Rama og Betel i Efraims bjergland, og israelitterne kom til hende med deres retssager.” Debora profeterede israelitternes sejr over kana’anæerkongen Jabin, som havde undertrykt dem, og drog med til slagmarken, hvor hun og hærføreren Barak sang efter sejren (Dommerbogen 5). Også en anden kvinde var afgørende for israelitternes sejr den dag. Jabins general Sisera var nemlig flygtet til kvinden Jaels telt, men da han var faldet i søvn, drev hun en teltpløk gennem hans tinding. Debora bliver nogle gange kaldt ’Israels Moder’ – et udtryk, der stammer fra hende og Baraks sejrssang. Selvom det fra den tidlige middelalder blev hyppigere, at kvinder fungerede som profeter og modtog åbenbaringer fra Gud, var det i Bibelens univers næsten kun mænd, og derfor er både Anna og Debora lidt af et særsyn. Læs om Debora i Dommerbogen 4 og Dommerbogen 5

Dalila – Bedrageren

Betydningen af Dalilas navn på hebræisk er meget passende ’den, som gjorde svag’. Hun var den kvinde, som den overmenneskeligt stærke dommer Samson forelskede sig hovedkulds i. Israelitternes fjender filistrene tilbød hende 1100 sølvstykker, hvis hun kunne finde ud af, hvad hemmeligheden var bag Samsons store styrke. Tre gange spurgte hun, og tre gange drillede Samson hende med et forkert svar, men endelig fortalte han, at styrken lå i hans løfte til Gud, om aldrig at klippe sit hår. Da han senere faldt i søvn med hovedet i hendes skød, tilkaldte hun sin tjener og fik ham til at klippe Samsons lokker af. Derefter fængslede filistrene ham og stak hans øjne ud. Dalila hører vi ikke mere om i Bibelen, men filistrene fik ikke meget ud af deres fangst. Da Samson skulle vises frem som krigsbytte i et af deres templer, var håret vokset ud igen, og han brugte sin tilbagevendte styrke til at vælte murene, så både han og hans fjender blev begravet under murbrokkerne. Samson og Dalilas historie fortælles i Dommerbogen 16. Læs om Dalila i Dommerbogen 16

Salome – Forførersken

Salome og hendes mor Herodias har afgørende roller i Det Nye Testamente, da de står bag mordet på Johannes Døberen. De optræder i Markusevangeliet 15-16. I Bibelen bliver hun blot kaldt "Herodias' datter" eller "pigen". Det er den jødiske historiker Josefus, der senere fortæller, at hendes navn er Salome. Herodias var gift med Kong Herodes, men havde før det været gift med hans bror og var desuden hans niece. Derfor havde Johannes fordømt deres ægteskab, da det forbrød sig mod de gammeltestamentlige love. Herodes havde fængslet ham, men da han senere fejrede sin fødselsdag dansede Herodias’ datter Salome for ham og alle gæsterne. Hun begejstrede dem alle, og Herodes lovede hende, at uanset hvad hun ønskede sig, ville han sørge for, at hun fik det. I samråd med sin mor, bad hun om at få Johannes Døberens hoved på et fad. Herodes var tøvende, men holdt sit løfte og sendte en bøddel, der bragte Salome den ønskede gave. Selvom Salomes handlinger i høj grad er styret af hendes mor, står hun tilbage i traditionen som symbolet på den forførende femme fatale. Læs om Salome i Markusevangeliet 6 og Matthæusevangeliet 14

Lydia – Den Troende

Lydia nævnes kun kort i Apostlenes Gerninger. Her kaldes hun purpurhandleren Lydia og beskrives som gudfrygtig. Paulus møder hende i Filippi. Her sidder hun ved et bedehus, hvor hun og andre kvinder lytter til Paulus’ ord. ”Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig.” (Apostlenes Gerninger 16,14) Hun og resten af hendes husholdning blev døbt, og Paulus boede ved hende, mens han var i byen. Hendes historie er kort, men den symbolske betydning er enorm, da Lydia traditionelt anses for at være den første i Europa, der konverterer til kristendommen. Læs om Lydia i Apostlenes Gerninger 16