Vidste du: Om H.C. Andersen og kristendommen

Om H.C. Andersens kristendom

"Den indsigt, som eventyrene teologisk giver udtryk for, er båret af en stor og selvstændig refleksion over evangelisk-luthersk kristendom. I eventyrene behøver H.C. Andersen ikke at nævne hele dogmatikken. Han behøver ikke at nævne Jesus for at forkynde Jesus. I sine romaner vil han gerne være meget korrekt i sin kristendom, og derfor kan de godt være lidt tunge, men i eventyrene har han vinger og flyver så frit og let. Den livsopfattelse, der ligger i eventyrene, er en selvstændig overvejelse af, hvad det vil sige at være et moderne kristent menneske. Det er en opfattelse af, at mennesket tvivler mere, end det tror. I sine fortællinger starter Andersen altid i mørket og kommer frem til lyset"

Om fornuft og følelse

"I slutningen af Sneedronningen læser Bedstemor dåbsordene: "Uden at I blive som børn, komme I ikke i Guds Rige." Det er jo en tydelig retningspil for, at vi bevæger os indenfor den kristne eksistensforståelse. Gennem oplysningstiden havde fokus jo været på logik og H.C. Andersens eventyr er et opgør med forstanden på bekostning af følelsen og hjertet. Romantikerne, som Andersen er en del af, genopfinder hjertets dannelse, og han beskriver i Sneedronningen, hvordan Kay bliver reddet ud af forstandens dronnings iskolde greb. Med forstanden kommer man aldrig i nærheden af evigheden og kan heller ikke fatte evigheden. Forkyndelsen af kristendommen og det kristne budskab overgår enhver forstand, men taler til kærligheden og lyset, som når Gerda i eventyret går til verdens ende som en kristusfigur. Sneedronningen er spækket med bibelske og kristne hentydninger, men den er i sidste ende bygget op om det kristne håb om, at der er lys på den anden side af døden."

Om død og trøst

"H.C. Andersen havde meget tidligt et blik for, hvor meget mennesket kan se af det skjulte. I digtet Det døende Barn viser han, at barnet kan se, at der ikke er noget at græde over. Det svarer til Bibelens fortælling, om Jesus, der udenfor graven siger til Maria Magdalene: "Kvinde, hvorfor græder du?" Barnet er allerede trådt ind i døden, og kan derfra se, at moderens sorg er unødvendig. I eventyret Historien om en Moder fortæller den unge Andersen, at moderen og alle os andre netop ikke kan se, hvad der sker på den anden side af døden."

Om glæde og renhed i hjertet

"I litteraturhistorien har vi romantiseret H.C. Andersen og gjort ham til fortaler for den barnlige uskyld, men det mener jeg ikke er helt på sin plads. For Andersen er understregningen af det barnlige et udtryk for, at man ren i hjertet modtager og er glad for, det man får. Det er grundtanken i den kristne dåb: at vi kun tager imod og ikke kan give. Derfor er Andersen optaget af det barnlige og det forbilledlige, som barnet besidder: Den uforbeholdne glæde ved at modtage og at være til."