Jeg gætter på, at den Jesus, vi løber ind i i denne søndags tekst, forstyrrer de allerflestes normale Jesus-billede. Jesus der altid virker imødekommende, favnende, ikke mindst over for de svageste, de mindste, de udstødte. Men her holder han igen, er tavs, afviser kvinden og holder hende hen med ikke særlig venlig tale.

Der er noget vigtigt i dette forstyrrende Jesus-billede. Vi har brug for at få forstyrret vores almindelige Jesus-billede. Eller Guds-billede. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det ellers ender med, at Gud bliver skabt i vores billede. Og dermed får ateisterne ret: religionernes gud eller guder er en projektion af menneskelige behov og længsler.

Hvis Gud skal være virkelig Gud, Gud udenfor os, før os, over os, så må vi leve med, at vi ikke har styr på ham. Og dermed heller ikke på Jesus.

Da jeg var præst i Nordnorge, havde jeg en sjælesørger, som også var præst. Han sagde engang i et interview til den norske avis Morgenbladet: ”Vi har en jaloux Gud. Uhyre sårbar. Og uhyre hurtig. Han går fra handlingslammelse til det modsatte på et øjeblik. Det er det, der er gudsbilledet. Denne kærlige Gud sidder ikke og mimrer og laller. Gud er lidende og lidenskabelig”.

Jeg tror, han rammer midt på skiven, hvad angår to ting: det bibelske gudsbillede og vores egen erfaring af Gud.

Vores egen erfaring af Gud svarer ofte ikke til det pæne, velfriserede billede af Gud, som vi almindeligvis foretrækker. Vi forstår slet ikke altid Gud.

Vores næstældste søn var for godt ti år siden del af en forfærdelig drukneulykke, som kostede fire af hans nære venner døden, mens han og en anden overlevede. Han gav for et par år siden et interview om sine efterfølgende tanker om Gud. Her sagde han bl.a.: ”Jeg tror ikke på en meningsløs Gud, men en uforklarlig Gud. Jeg tror på en Gud, der er forklaret i Jesus – men der er stadig en gåde, et spejl og et mysterium, som står uforklaret. Kunsten eller opgaven – det store trosspørgsmål er, om man også kan lade Gud være den man ikke forstår.”

Den engelske litteraturprofessor og forfatter C.S. Lewis blev meget sent gift. Det blev til nogle få, meget lykkelige år med hustruen, som døde af kræft. Lewis forsøgte at skrive sig gennem sorgen. I den lille bog, En sorgens dagbog, skriver han bl.a. følgende: ”Min forestilling om Gud er ikke en guddommelig forestilling. Den må tilintetgøres igen og igen. Han tilintetgør den selv. Han er den store billedstormer. Kunne man ikke næsten sige, at denne tilintetgørelse er et af tegnene på hans tilstedeværelse?”

Henrik Højlund er valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke. Forfatter til flere bøger, blandt andet Jeg tror, du er her.