Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?

Jeg var 11 år gammel, da jeg på en børnelejr fik smag på at læse Bibelen selv.  Jeg har ikke gjort det hver dag siden, men de fleste …

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?

Jeg synes, at det er næsten umuligt at vælge. I mit liv er det ofte sådan, at jeg i perioder ”slår lejr” i et bestemt bibelafsnit eller citat og suger næring fra det. Lige nu Jesus' ord i Matthæusevangeliet 28,20:

”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verden ende”.

Sådan et citat kan vende sig i sindet og kaste lys over livet: ”alle slags dage …”… også de bøvlede, og de dage, hvor det er min egen skyld de blev bøvlede, og ”verdens ende…” betyder det verdenshistoriens ende eller langt borte, uanset hvor jeg er?

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?

Jeg er nødt til at give et dobbelt – og måske lidt modstridende - svar på det spørgsmål.

Først: Jeg ønsker at tage Bibelen for pålydende, også når den mest grundlæggende udfordrer mine yndlingsforestillinger og min 2012-tænkning. Derfor vil jeg læse dens ord og prøve at forstå dem i sammenhæng med resten af Bibelen. Lægge mærke til, hvad der er ord i en konkret historisk sammenhæng, og hvad, Bibelen selv siger, er sagt den kristne menighed til alle tider. Dermed vil jeg tage imod de gaver Bibelen giver, slås med de ting jeg ikke kan forstå eller acceptere - og bøje mig for dens udfordringer.

Samtidig mere følelsesmæssigt: Der er masser af ting, jeg har svært ved at forlige mig med, og som jeg i hvert fald i perioder mest har lyst til at slette. Eller glemme. Det kan handle om Jesus' skarpe ord om fortabelsen, hans udfordring til total gavmildhed, til at tilgive endeløst og meget andet.

Så giver jeg mig selv lov til at have disse følelser overfor teksterne og gå i nærkamp med dem. Men grundlæggende tror jeg, at også der, hvor Bibelen bliver mest besværlig, har den noget godt at give.

Hvad vil du helst læse højt for (dine) børn fra Bibelen?

Fortællingerne både fra Det Gamle og Det Nye Testamente! De mere undervisende afsnit – hos profeterne og i apostlenes breve – tror jeg i højere grad er for voksne.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet, hvad skulle navnet så være?

Søren Kierkegaard siger, at man skal læse den som ”et brev fra den elskede”. Det synes jeg er et godt navn.

Hvad betyder historien om den barmhjertige samaritaner for dig?

To ting: Den er en fantastisk udfordring  til at lukke øjnene op og se, hvem der viser sig at være min næste i dag. Den tegner – lidt indirekte - et billede af Jesus' holdning til os mennesker. Som samaritaneren er overfor manden, der faldt blandt røvere, er Jesus overfor mig.