"Verdens vigtigste historie kalder på, at vi gør os umage"

Konfirmanderne kryber sammen i kirken i sækkestolene. Der lugter af stearin og brændte væger. Eftermiddagens sidste lys smyger sig ind gennem mosaikkerne, og vi sidder, så tæt vi kan, og er fuldkommen stille. Vi skal til det. Igen. Til bibelhistorierne.

Jeg ved ikke, hvornår det stoppede. Men for alle konfirmanderne stoppede det på et tidspunkt. Med godnathistorierne. Måske da de fik fjernsyn på værelset, eller da mor skulle tage ekstra nattevagter. Måske da far og mor blev skilt, eller da tweenien i maveblusen erklærede: ”Det er for pattebørn, far!”.

Og nu er jeg så privilegeret, at jeg får lov at fortælle for vores 83 konfirmander sammen med min kollega, vores organist og konfirmandmedarbejder.

Vær tro mod dig selv, når du fortæller

Det er ikke lige meget, hvordan man fortæller en historie. Der kan vi lære noget af Jesus. Han husker, at pointen altid kommer til sidst i en fortælling – en god historie og en god vittighed begynder aldrig med pointen. Og han tæsker ikke rundt i lange forklaringer, der suger fortællingens kraft. Lad nu de unge mennesker tænke selv. Du skal finde din egen måde at fortælle på, én, der er tro mod, hvem du er som menneske. For nogle er det naturligt at lave stemmer, for andre vil det være en decideret katastrofe. Nogle kan fastholde mig i et jerngreb med deres stemme alene. Andre fanger mig, når de understreger fortællingen ved at bevæge deres krop.

Du må være uendeligt mange ting som fortæller. Men du må aldrig være kedelig. At være kedelig er dødssynd – særligt, når du formidler verdens vigtigste historie. Bibelens historier med al deres alvor og humor og visdom kalder på, at vi skal gøre os umage. Man må ikke bare sjaske noget sammen fem minutter i konfirmandtid. Og man skal blive ved med at øve sig i at fortælle.

Dagens bibelhistorie er den røde tråd

Hos os i Mørkhøj Kirke genfortælles dagens historie, eller også læser vi højt fra Bjarne Reuters Bogen eller Ingrid Schrøder Hansens bibelgenfortælling.

Dagens bibelfortælling peger hver eneste gang ud mod alt, hvad vi laver i de 6 timer, vi er sammen. Når vi læser Jobs Bog, ser vi Adams æbler i "biografen". I rollespilsrummet spiller vi rollespillet Engle & dæmoner, hvor ondskaben får krop i dilemmaer, som konfirmanderne skal tage stilling til. Vi tegner en krop og forsøger at placere, hvor det onde sidder, vi mediterer over Kristuskransens ørkenperle og synger salmer, der passer til temaet.

Til slut kommer bibelfortællingen igen - i gudstjenesterummet bruger konfirmanderne nemlig historien sat sammen med udvalgte digte og småfortællinger med samme tema til at opbygge deres egen gudstjeneste som et puslespil. Sådan åbner Bibelens historier for hele verdener på en ganske almindelig torsdag i forstaden.

Katrine Blinkenberg er sognepræst ved Mørkhøj Kirke.