"Vandringen til Emmaus er et af Bibelens højdepunkter"

Peter Skov-Jakobsen starter hver ny dag med at skrå over Nørregade i København og indfinde sig på kirkebænken i Vor Frue Kirke til morgenandagt. Derfor lytter han også hver eneste dag til ord fra Bibelen:

”Jeg kan bedre lide at høre Bibelen end at læse den. Og jeg synes, det er spændende at lytte til tekster, som man er forpligtet overfor. Det betyder, at man involveres i fortolkningen af teksterne, hver eneste gang man hører dem.”

Peter Skov-Jakobsen har siden 2009 været biskop over Københavns Stift. Tidligere har han blandt andet arbejdet som sogne- og orlogspræst og som underviser i kristendom ved Det Kongelige Teaters Læseskole. Peter Skov-Jakobsen er desuden præsident for Bibelselskabet.

Hver tid udfordrer troen på en særlig måde

Gennem livet kan forskellige passager fra Bibelen få større eller mindre betydning, og ifølge Peter Skov-Jakobsen handler det blandt andet om, hvilke problemstillinger man selv er optaget eller presset af i sin hverdag. Da han som 20-årig begyndte at komme i Københavns domkirke, Vor Frue, oplevede han, at prædikenen ofte var meget vedkommende.

”Jeg følte det næsten, som om den var skrevet til mig. Men hvordan skulle præsten vide, hvad jeg gik rundt og tænkte på? Jeg tror, det handler om, at den vågne præst arbejder med de spørgsmål, der er oppe i tiden. Og derfor udfordrer hver evig eneste tid troen på sin egen måde.”

Vandringen til Emmaus

Ifølge biskop Peter Skov-Jakobsen er et af de absolutte højdepunkter i Bibelen fortællingen om vandringen til Emmaus, som man kan finde i Lukasevangeliet, kapitel 24. Her møder to af Jesus' disciple en fremmed vandringsmand på deres vej til Emmaus. De fortæller ham om de tragiske hændelser i Jerusalem, hvor deres læremester og frelser er blevet korsfæstet, og at hans grav nu er tom. Da de sætter sig ned for at spise sammen med den fremmede, og han bryder brødet og velsigner det, opdager de, at den fremmede er den opstandne Kristus. Peter Skov-Jakobsen fortæller:

”Da siger de lidt bagklogt: ’Vi syntes nok, det brændte i vores hjerter, når han talte med os.’ For mig er det et af de smukkeste steder, der viser os, hvad kirke, tro og menighed er: Vi kan komme så tæt på, at vi sommetider kan mærke Kristus. Men vi kan aldrig fange ham – han er og bliver den frie, den ophøjede, herligheden i verden. Og tænk, hvis vi kunne fange ham og holde ham fast i en bestemt tid. Bevar mig vel, hvad ville det ikke blive til? Nej, i stedet er han den, der altid er på vej imod os og den, som følger os i en ny tid – i opstandelsens tid, som vi allerede lever i.”

Jesus kender selv den, som er blevet væk fra sig selv

Et andet tekststed, som ligger Peter Skov-Jakobsens hjerte nær, er fortællingen om Jesus’ møde med en blødende kvinde, som man kan læse i Markusevangeliets kapitel 5.

Det menneske - som er blevet fuldstændig væk fra sig selv, som er gået helt i sort, som ser sig selv med andres væmmelige blik – det menneske kender han også.

En kvinde, der har blødt i 12 år, drister sig til at røre ved Jesus’ kappe i et forsigtigt håb om at blive helbredt for sin lidelse. Hun er begyndt at se sig selv med andres øjne og føler sig derfor ækel, uren og uværdig til at tale med profeten. Men kvinden kan ikke røre ved Jesus’ kappe i al ubemærkethed: Han standser op, vender sig om og spørger: ”Hvem rørte ved mit tøj?”

”Det menneske - som er blevet fuldstændig væk fra sig selv, som er gået helt i sort, som ser sig selv med andres væmmelige blik – det menneske kender han også. Det siger noget uendeligt væsentligt om Menneskesønnen. Den kærlighed og tilgivelse, som sprænger alle fordomme og domme, betyder meget for mig,” siger biskoppen.

Om det at være menneske

Hvad er egentlig kernebudskabet i Bibelen? Peter Skov-Jakobsen svarer:

”Det er, at Gud åbenbarer sig og afslører hele sit væsen i et menneske – Jesus fra Nazaret, Menneskesønnen. Vi kender den første menigheds bekendelse af ham, og vi ved, at de synes, han siger noget såre rigtigt om det at være menneske.”