Ukrainsk pige

06.12.2023

Ukrainske børn får bearbejdet traumer

I næsten 2 år har de ukrainske børn levet i krig. Nu kan du give dem en pause fra krig og hjælp til håndtering af traumer.

Under krigen har børn lært at skjule deres følelser. Derfor gør det en stor forskel, at børnene kan få tid og rum til at bearbejde deres traumer, men også få en pause fra den hverdag, som presser dem. 

Det Ukrainske Bibelselskab afholder lejre, som er rettet mod følelsesmæssig rehabilitering, baseret på effektive psykologiske praksisser og bibelske principper. Ved hjælp af gruppeledere, der har gennemført et certificeret kursus, lærer børnene at forstå og acceptere deres følelser. De lærer strategier til at håndtere svære livssituationer. I lejren er der indlagt særlige pauser, hvor børnene kan få tankerne væk fra krig. 

Det kan være vandretur i bjergene, temaaftener, spil, talentshow, kreative workshops og nye venner.

Børn på lejr

Sashas rejse mod helbredelse

Sasha er en 10-årig dreng, som var med på en af lejrene. Han satte sig ofte for sig selv. En aften sad han og stirrede stille
ind i bålet, uden at være opmærksom på mennesker omkring ham.

Da en leder satte sig ved siden af ​​ham, sænkede han hovedet og forblev stille i et par sekunder. "Hvorfor?" – var det første, han sagde. Det viste sig, at hans fætter blot seks dage forinden var dræbt ved fronten, og før det havde han oplevet en anden nær pårørendes død. Sasha kunne ikke forstå, hvorfor krigen var så uretfærdig, hvorfor han mistede sine kære. Den dag markerede begyndelsen på hans vej til helbredelse. Han skrev om sin smerte på et stykke papir og smed det derefter i bålet. Sasha ville ikke tale, men han bad om et kram.

Samling om bålet

Anyas forvandling

Anya var også med på en lejr. Hun var stille, genert og sad ofte med sin mobiltelefon. Sandsynligvis fordi den virtuelle verden føltes mere tryg. I gruppediskussioner lyttede hun, men talte ikke om sig selv. Hun forsøgte endda at undgå spisetid med de andre. Hendes teamledere besluttede at give hende plads og få hende til at føle sig tryg. 

På tredjedagen sagde Anya stille, men selvsikkert: "Jeg vil gerne dele." Her blev årsagen til hendes opførsel forklaret. Anya havde oplevet traumer i sin barndom. Hendes mor havde forladt hende og faren over en længere periode. Med tårer i øjnene fortalte hun, hvordan hun savnede sin mor. I slutningen af ​​lejren spiste Anya med alle, jokede med de andre, legede med de andre - hun var en helt anden pige. 

Lejrene er en stor succes og hjælper mange børn til at leve i en hverdag med krig. Nu kan du give en uges lejr til et barn i Ukraine! En uge på lejr koster 1300 kr. Dette indebærer både trænede traumebehandlere, lejraktiviteter, kost, logi og transport. 

Piger der tegner

Sådan kan du støtte

  • Støt via Mobilepay 62903
  • Støt via bankoverførsel reg.nr. 3001 kontonr. 9000488.

Husk at mærke din overførsel ’Ukraine’