Tyrkiet: Markante signaler til kristne

Bygningsværket i Istanbul er populært. Alene sidste år var der flere end 3,7 millioner besøgende. Navnet Hagia Sophia kommer fra det græske ’hellige visdom’. Det betagende byggeri blev oprindeligt opført som kirke og fungerede som sådan i 8-900 år, indtil osmannerne gjorde deres indtog og omdannede byggeriet til moské samt tildækkede de kristne symboler. Bedenichen, mihrab, der er vendt mod Mekka, blev etableret og indrettet i 1453.

Ved den sekulære stat Tyrkiets grundlæggelse kom de kristne symboler frem igen. Hagia Sophia blev omdannet til museum i 1934 under Mustafa Kemal Atatürk, hvor en række af landets religiøse love også blev fjernet. Dette åndens rum med betydelige kunstskatte har altså huset gæster fra forskellige religiøse retninger igennem årtier.

Tvetunget tale

Der blæser konservative islamiske vinde i den tidligere sekulære stat, så Erdogans manøvre er også et indenrigspolitisk signal for at sikre sit vælgergrundlag. Og der tales med to tunger, når præsident Erdogan henvender sig til den globale offentlighed. Clara Marie Westergaard, cand.mag. i islamiske studier, har kigget nærmere på det dekret, som Erdogan udsendte på henholdsvis engelsk og arabisk i forbindelse med begivenheden. I en artikel i Kristeligt Dagblad hæfter hun sig ved, at den engelske version er imødekommende, mens den arabiske version er krigerisk i sin retorik og signalerer startskuddet til territorial ekspansion. Det arabiske dekret slår fast, at gendannelsen af Hagia Sophia til moské er et skridt mod ”befrielsen af al Aqsa”, der som bekendt er en af islams mest betydningsfulde helligdomme i Jerusalem, hvorfra Muhammeds himmelfærd, ifølge islamisk tradition, fandt sted.

Festlighederne den 24. juli faldt i øvrigt sammen med årsdagen for fredstraktaten i Lausanne fra 1923, hvilket kommentatorer udlægger som endnu en manifestation fra Erdogans side, hvis respekt for grænse- dragningen dengang åbenbart kan ligge på et lille sted.

Paven protesterede, det samme gjorde internationale, kristne ledere og politikere – men forgæves.

Trosfrihed under pres

Bedetæpper vil nu være et nyt syn i Hagia Sophia, og under bøn vil de kristne ikoner blive skjult. Udviklingen er en manifestation af, at trosfriheden er under pres i Tyrkiet. Det er bestemt ikke noget, lokale kristne udtaler sig om offentligt af frygt for repressalier og trusler, men der hviskes i krogene. Informationer indsamles desuden hvert år af U.S. Department of State og kan læses i rapporten over international religionsfrihed. I analysen med fokus på 2019 konkluderes det, at den tyrkiske regering fortsætter med at begrænse rettighederne for ikke-muslimske, religiøse minoriteter.

Der var sidste år flere indrejseforbud og deportationer af ikke-tyrkiske statsborgere fra protestantiske menigheder. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMK) konkluderede, at regeringen overtrådte den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi den nægtede at tillade syvendedagsadventister at blive registreret som organisation.

Storpolitik og religion væves sammen i Erdogans indtagelse af Hagia Sophia. Spørgsmålet er, hvad præsidentens næste skridt bliver.

Der trækkes en række konkrete sager frem i rapporten, som viser, at ytringsfriheden omkring religion begrænses. Fx blev en religiøs kultur- og etiklærer på et gymnasium i Istanbul, Cemil Kilic, i januar suspenderet fra tjeneste efter offentligt at have udtalt, at hovedtørklæde ikke var obligatorisk i islam. I maj fik han lov til at genoptage sine opgaver i den centrale provins i Nigde, mens han afventer afgørelsen fra et disciplinærudvalg. Ifølge medierapporter står Kilic over for mulig afskedigelse. 

Storpolitik og religion væves sammen i Erdogans indtagelse af Hagia Sophia. Spørgsmålet er, hvad præsidentens næste skridt bliver. Intet tyder desværre på, at han har nogen intentioner om at komme religiøse mindretal i møde. Ville han det, kunne han jo passende tillade, at Hagia Sophia også kunne fungere som kirke for gudstjenester og andagter. Men den tanke er vist en by i Rusland, eller snarere i Tyrkiet.

_______________________________________________________________

DET TYRKISKE BIBELSELSKAB OG SAT-7

Det Tyrkiske Bibelselskab har en butik på hovedstrøget i Istanbul. Desuden uddeler bibelselskabet bibler til lokale kristne samt kristne flygtninge fra Irak og Syrien igennem kirkerne.

Den kristne tv-station SAT-7 har studier i Istanbul og en bred kontaktflade til kristne fra hele landet samt tyrkisktalende i Centralasien og Europa.

Siden 2006 er der blevet produceret kristendomsoplysende udsendelser for både store og små, og i 2015 lykkedes det at sende via satellit, hvilket betyder, at programmerne når længere ud.

Hverken Bibelselskabet i Tyrkiet eller SAT-7 kan udføre aktiviteter uden økonomisk støtte.