”Hvorfor skal det være så svært?”

Sådan begynder en ny bog om treenigheden, der netop er udkommet i serien Bibelselskabets Håndbibliotek. Og emnet er svært, fortæller den ene forfatter, teolog og præst Rikke Vanggaard:

”Under arbejdet med bogen gik det op for mig, at jeg som præst faktisk aldrig har holdt en prædiken om treenigheden – på én gang er den fraværende, og samtidig er den helt grundlæggende til stede i gudstjenesten, ja, i kristendommen overhovedet. Den er en underliggende præmis for al tale om Gud.”

Alle mennesker erfarer Gud

Hun – og medforfatter teolog og ph.d. Lars Sandbeck – tøver ikke med at kalde treenigheden et af de mest interessante og komplicerede spørgsmål i den kristne tradition. Og samtidig er det, ifølge forfatterne, treenighedslæren, der får Gud ned på jorden. Lars Sandbeck:

”Min påstand er, at alle mennesker erfarer Gud. Men det er ikke alle, der erfarer det som Gud. I løbet af et liv erfarer vi alle en lang række indbrud i livet, hvor vi oplever, at kærligheden sætter sig igennem på trods af krig, had, konkurrence og selvcentrerethed. Treenigheden handler netop om Guds indgriben i vores liv, hvilket i særlig grad kommer frem i Bibelens tale om, at Gud er kærlighed, og at Gud er ånd. Helligånden er en betegnelse for Guds flygtige, men reelle tilstedeværelse overalt. Ånd – ruach på hebraisk, pneuma på græsk – betyder netop vind eller luft i bevægelse, så Gud er også til stede der, hvor man ikke lige synes, man kan få øje på ham. Guds ånd finder hele tiden nye veje, peger fremad og kan åbne sig for noget nyt.”

I bogen beskriver forfatterne treenigheden med et musikalsk billede, som de låner fra den amerikanske teolog Robert W. Jenson. Han skriver, at den treenige Gud er som en fuga, hvor tre selvstændige stemmer bevæger sig ind og ud af hinanden for tilsammen at danne en fuldkommen harmoni, en fuldkommen samklang.

Ingen treenighedslære i Bibelen

Bibelen selv rummer ikke en treenighedslære, men ifølge Lars Sandbeck indeholder den visse ”trinitariske mønstre”. I bogen fortæller de, at det først var kort efter Jesus’ død, at flere af hans tilhængere begyndte at opfatte og omtale ham som Guds søn. Efter stridigheder i oldkirken formulerer biskopper og teologer i 300-tallet så treenighedslæren om, at Gud på én gang er én og samtidig tre: Far, Søn og Helligånd.

Rikke Vanggaard siger:

”I talen om Gud som Far, Søn og Helligånd får Gud for os kristne et menneskeligt ansigt, fordi treenigheden identificerer Gud som på én og samme tid vores himmelske far og som den søn, der stiller sig solidarisk med os mennesker ved at træde ind i vores verden og henvende sig til os som sine allerkæreste og mest elskede. Men i sidste ende er og bliver Gud et mysterium, som vi aldrig skal bilde os selv ind at have forstået fuldt ud. Ifølge den kristne tro har Gud helt og aldeles åbenbaret, hvem han er i Jesus af Nazaret, og derfor tør vi i kristendommen stole på, at Gud er vores far, vores bror og den kraft, der giver os livsmod og binder os sammen i fællesskaber, der er båret af kærlighed og ikke af krig og had.”

Ateister rammer forbi

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog med erfaringsnære eksempler, og den er skrevet til alle, uanset om man er kristen, ateist eller søgende. Forfatterne går dog gerne i clinch med tidens ånd. Rikke Vanggaard forklarer:

”Den traditionelle kristendom har fået hård konkurrence fra andre religiøse og spirituelle traditioner. Derfor har vi viet et selvstændigt kapitel til at definere ordet ”Gud” med afsæt i to formuleringer fra Det Nye Testamente, der slår fast, at ”Gud er ånd” og ”Gud er kærlighed”. Vi forsøger i den forbindelse at lægge lidt afstand til de mere primitive forestillinger om Gud, der opfatter ham som et fantasivæsen på linje med nisser og trolde. Den slags kritik, som indimellem fremsættes i ramme alvor, rammer temmelig langt forbi den forståelse af Gud, vi finder i Bibelen og i kristendommen i det hele taget. Forhåbentlig kan vi bidrage bare en lille smule til at få aflivet nogle fordomme og kvalificere debatten om gudstroen og det kristne gudsbillede,” slutter hun.