29.09.2020 Af Thomas Godsk Larsen
Tre unge præster om at bruge Bibelen i praksis
Mød tre yngre præster, som fortæller om overgangen fra studium til præstegerning og om deres forhold til Bibelen.
Eva Lykke Jensen er 32 år og i sin første stilling som præst. Efter pastoralseminariet i efteråret 2018 søgte hun præstestillinger i Aarhus Stift, hvor hun boede og havde læst. Efter et års tid måtte hun dog udvide søgefeltet, og pr. 1. september 2020 er hun sognepræst på Fyn, nærmere bestemt i Herringe-Gestelev og Sdr. Nærå:
”Jeg er flyttet langt væk fra netværk og familie og er kastet ud i alle opgaverne, også de lidt sværere administrative og tekniske. Jeg kan virkelig mærke, at nu er det mig, der er den. Men jeg er blevet taget rigtig godt imod, folk siger hej på gaden eller kommer forbi og byder mig velkommen til byen.”
Selv om det stadig er meget nyt, oplever Eva Lykke Jensen, hvordan overgangen fra studium til præstegerningen ændrer hendes tilgang til Bibelen:
”For mig er der et kæmpe spring fra akademiets tænkning om Bibelen og så troens brug af Bibelen. På universitetet kan man nemt få et distanceret forhold til teksterne, og det kan være svært at koble læsningerne til det, vi kunne kalde det virkelige liv. Dét er der en anden forventning om, at man formår som præst.”
Eva Lykke Jensen har i løbet af studietiden haft fokus på at bringe praksis tættere på teori:
”Jeg skrev speciale om Klagesangene og blev undervejs meget optaget af bibelsk sjælesorg, hvor bibeltekster med al tydelighed viser, hvordan de kan tale konkret ind i menneskers liv og skabe en positiv forandring. Dén kobling mellem bibel og det praksisnære vil jeg gerne tage med ind i præstegerningen.”
For 36-årige Peter Kofoed Bæk, der er sognepræst i Karlslunde Strandkirke, var der tale om en glidende overgang fra studierne på Dansk Bibel-Institut og Det Teologiske Fakultet i København og til præstegerningen. Og det skyldtes ikke kun, at han gennem hele studietiden var frivillig prædikant i forskellige sammenhænge, fortæller han:
”Den tilgang til Bibelen, jeg mødte på universitetet, var kendetegnet ved et fokus på teksten, på substansen, og ikke, som tidligere nogle steder, på, hvad vi tror, vi ved historisk om fx Jesus og Paulus og deres samtid. Dét giver et fælles fundament og udgangspunkt, hvad enten man – for at tage yderpunkterne – bekender sig til, at Bibelen ubetinget er Guds ord, eller om man udelukkende er interesseret i skrifterne som litterære produkter. Dén tilgang har betydet, at jeg i dag kan trække på min tekstviden, fx i min prædikenforberedelse, når jeg så skal forsøge at oversætte bibelordene til noget, der taler ind i menneskers liv.”
Mens lysten til at blive præst først for alvor kom til Peter Kofoed Bæk i forbindelse med et 12-ugers vikariat i Karlslunde Strandkirke, vidste Eva Lykke Jensen fra starten af teologistudiet, at det var præst, hun ville være. For 27-årige Kathrine Fischer kom det gradvist i løbet af studiet:
”Jeg har ikke, hvad man måske ville kalde en kristen baggrund, men jeg har altid været nysgerrig på religion, og teologistudiet åbnede for alvor Bibelen for mig og præstegerningen som en karrierevej.”
Hun har, ligesom Eva Lykke Jensen, læst teologi på Aarhus Universitet, hvorfra hun blev færdig i 2018. Efter pastoralseminariet fik hun et vikariat i Nørresundby Kirke, som her i september 2020 er vekslet til en 4-årig ansættelse samme sted:
”Min horisont på Bibelen bliver stadigt større, og det er ikke mindst menighedens fortjeneste. Under corona-nedlukningen opfordrede vi på de sociale medier alle til at sende os skriftsteder, der havde særlig betydning for dem, og så lavede jeg andagter på baggrund af dem. Det gav noget ekstra og gav i hvert fald mig en opmærksomhed på bibeltekster og -ord, der måske ikke er en del af tekstrækkerne, men som ikke desto mindre spiller en vigtig rolle i menneskers liv.”
For Peter Kofoed Bæk er det særligt evangelierne, der har åbnet sig på nye måder, efter han er startet som præst:
”På en eller anden måde rummer de det hele, og dybderne i fortællingerne kommer bag på mig igen og igen. Jeg kan synes, jeg har forstået teksten, næsten før jeg får sat mig ned, men kradser jeg så i overfladen, åbner den sig på ny, igen og igen. Det er enormt berigende.”
Også Eva Lykke Jensen oplever, hvad Bibelen mere kan, når man træder uden for de etablerede rammer, eller når man inddrager flere bibeloversættelser:
”Fyns Stift er liturgisk fristift, og det betyder, at jeg kan bruge fx Bibelen 2020, hvis jeg oplever, dens ordlyd bedre fanger den mening, jeg gerne vil have frem i en prædiken. Hér synes jeg virkelig, Bibelen 2020 er et fantastisk værk – men jeg læser altid mere end én bibeloversættelse, gerne også på andre sprog, og jeg vælger også ofte en oversættelse med en mere velkendt ordlyd, for at ordene ikke skal stå i vejen for budskabet. Derudover kan jeg virkelig godt lide at få de gammeltestamentlige tekster længere frem, da de ofte er fortællinger om meget menneskeligt relatérbare emner, der kan bringe noget mere i spil sammen med den nytestamentlige tekst.”
Kathrine Fischer bruger også flere bibeludgaver i sit virke som præst:
”I Nørresundby Kirke fik konfirmanderne i år Bibelen 2020 som gave fra kirken, og i konfirmationsforberedelsen brugte vi Bibelen til konfirmander rigtig meget, fordi den har så gode illustrationer og tidslinjer. Det har været vigtigt for mig, at konfirmanderne lærer at slå op i Bibelen. Ligesom jeg heller ikke selv læser Bibelen fra ende til anden, vil jeg gerne, at de får det med herfra, at de kan åbne Bibelen og læse. Ganske, som det skete for mig selv.”
Bibelen 2020 - indbundet
Sidetal: | 1672 sider |
---|---|
Indbinding: | Indbundet |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7232-229-2 |
---|