”Bibelen er én lang pilgrimsbog,” fortæller pilgrimspræst Charlotte Backhaus, der blandt andet leder vandringer med ugens evangelietekst i rygsækken. Hør, hvordan hun går med Bibelen, og få tips til gode bibeltekster på vejen
”At gå med Bibelen er at vandre i Gud,” fortæller Charlotte Backhaus, hvis bedste råd til at gå med Bibelen slet og ret er at sætte den ene fod foran den anden, samtidig med at åndedraget udsiger en bøn:
”Det lyder umiddelbart åbenlyst, for det er sådan, vi går, fra det øjeblik, vi vaklende tager det første skridt. Men en pilgrim adskiller sig fra andre vandrere ved at have resonansen af Bibelen i øret, for hele Bibelen er i virkeligheden én lang pilgrimsbog.”
Charlotte Backhaus fortæller, hvordan vi fra allerførste færd, med beretningen om Abraham, er undervejs i Bibelen:
”Derfra bevæger mennesket sig fremad i evig dialog med Gud. En vandring, der kulminerer i, at Gud sender sin søn til jorden, et menneske af kød og blod, der bevæger sig gennem Galilæa og Judæa.”
For Charlotte Backhaus er det afgørende, at Bibelens vandringer netop kan give krop til det kristne fællesskab og til fællesskabet mellem Gud og menneske:
”Når vi går, opstår der en stilhed i sindet efter et stykke tid. Hovedet tømmes for tanker, du er i Gud og med Gud. Højre og venstre hjernehalvdel forbindes i bevægelsen, når denne ene fod sættes foran den anden. Der sker en indre forandring, som ikke kan ses, men som er mærkbar og erfaringsnær i det indre.”
Som pilgrimspræst i Pilgrimshuset ved Maribo Domkirke står Charlotte Backhaus blandt andet for en fast onsdagsgruppe, der pilgrimsvandrer i naturområderne omkring Maribo. Gruppen indleder med en kort bøn med udgangspunkt i ordene ’Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den’, fortæller hun:
”Dernæst plejer jeg at læse et tekststykke, gerne ugens evangelietekst, eller også tager vi udgangspunkt i de syv pilgrimsord, hvor deltagerne opfordres til at reflektere over, hvad de forbinder med ordene, hvad de rører i dem, eller om de blot giver dem lyst til at være stille.”
Pilgrimsordene er langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet og fællesskab:
”Evangeliet, et digt eller en refleksion over de syv pilgrimsord fungerer som en trædesten til et fællesskab med hinanden og med Gud. Vi deler med hinanden, dog ikke som smalltalk, men med afsæt i det kristne fællesskab, med kroppen og vejrtrækningen som motor.”
Tre bibeltekster til gåturen
- Vandringen til Emmaus i Lukasevangeliet kapitel 24, vers 13-35: ”Den kan læses inden vandringen, idet den inviterer til refleksion over vandringen med Gud, belæringen, som vi oplever i kirken, og endelig nadveren.
- Om bønhørelse i Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 7-8: ”Den handler om, at vi skal bede, søge og banke på hos ham, for Gud ved, hvad vi længes efter. Hvad vores hjerter er fyldt af, giver os en livline til Gud.
- Om den snævre port i Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 13-14: ”Den handler om at gå ad den brede vej, der fører til fortabelse, og vi møder billedet af den smalle vej, der fører til livet.”
