Kære Brevkasse

Jeg undrer mig over, at søndag er den syvende dag (hviledagen), efter at Gud brugte de første seks dage til at skabe Jorden. I Det Nye Testamente er evangelisterne enige om, at Jesus stod op af graven "den første dag i ugen", altså påskedag (dvs. søndag). Er der en forklaring på, at søndag er blevet til den syvende dag siden da?

Venlig hilsen

Claus

-------------------------------------------------------------

Kære Claus

Når vi i Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 1 kan læse, at Maria Magdalene og den anden Marie om morgenen på den første dag i ugen kom til Jesus' grav og fandt den tom, så angiver evangelisten ugedagen efter den jødiske måde at tælle ugedagene på. Og den første dag i ugen var søndag. Den eneste ugedag, der efter denne tællemåde havde et egentligt navn, var sabbatten, den syvende dag, vores nuværende lørdag. De andre ugedage havde blot et nummer.  

Denne jødiske måde at tælle ugedagene på var i brug i store dele af verden, inklusive Danmark, helt frem til 1973. I latinske liturgiske håndskrifter fra oldtid og middelalder anvendes ugedagsnumre til hverdagene, men ikke til søndag. Hverdag nr. 2 er mandag osv. Søndag kaldes "dominica", og det betyder "Herrens dag". På dansk har vi dog aldrig brugt numre på ugedagene, men derimod navne: søndag, mandag, tirsdag osv.

I 1971 vedtog den internationale standardiserings organisation (ISO) imidlertid at indføre en ny fælles standard for ugenumre. Efter denne nye standard begynder ugen med mandag, og ugens sidste dag (syvende dag) er søndag. Formålet med den nye standard var at undgå uklarheder ved brug af ugenumre i forbindelse med handel og andre aftaler.

Der var altså ikke noget kirkeligt formål med ændringen; og ændringen er sket i nyere tid.

I Danmark blev ændringen indført i 1973 efter anbefaling i 1972 fra det danske standardiseringsråd, der er en privat virksomhed. Mayland og de fleste andre kalenderfirmaer overgik til den nye standard pr. 1. januar 1973. På nuværende tidspunkt er det almindelig standard i Danmark og de fleste andre lande. Men det er i princippet kun en privat standard. Og der er – mig bekendt – ikke nogen juridisk forpligtelse til at følge standarden.

De kristne overtog i sin tid den jødiske måde at inddele ugen på, men gav sig allerede i det første århundrede til at bruge ugens syv dage på en anden måde.

Jøderne brugte sabbatten (den syvende dag) til gudstjenestedag og hviledag, mens de kristne brugte søndagen som den vigtigste gudstjenestedag. Det har givet sig nedslag allerede i Det Nye Testamente. Paulus skriver eksempelvis i Første Korintherbrev kapitel 16, vers 2, at menigheden skal samle ind "den første dag i ugen"; og det må have været i forbindelse med gudstjeneste på en søndag. Og i Apostlenes Gerninger kapitel 20, vers 7 fortælles det, at Paulus var samlet med menigheden i Troas på den "første dag i ugen" for at bryde brødet, dvs. for at holde nadver på en søndag.

Selv om de kristne fortsatte med at regne søndag for ugens første dag og sabbatten for den sidste, holdt de op med at kalde søndagen for "den første dag". De kaldte i stedet søndagen for "Herrens dag". Det møder vi allerede i Det Nye Testamente i Johannes' Åbenbaring kapitel 1, vers 10, hvor han taler om "Herrens dag". En anden gammel kilde til dette navn for søndagen finder vi i det oldkirkelige skrift Didakè fra omkring år 100. Her står der: "Hver Herrens dag skal I mødes og bryde brødet og sige takkebønnen ... " (kapitel 14).

Søndagen var noget helt særligt for de kristne, og den fik derfor et særligt navn. Til at begynde med havde de andre ugedage fortsat numre efter jødisk skik. Det er der et eksempel på i Didakè, hvor forfatteren skriver, at de kristne skal faste på andre dage end jøderne. Jøderne faster mandag og torsdag, men de kristne skal i stedet faste onsdag og fredag (kapitel 8). I den græske originaltekst har de anførte ugedage ikke navne, men blot numre: anden dag = mandag osv. Men det vil være vanskeligt at forstå for en moderne dansk læser. Derfor har oversætteren valgt at bruge de traditionelle danske ord for ugens dage.

Jeg går ud fra, at den nye ISO-standard for ugenumre nok er kommet for at blive. Og så kan det måske blive et problem i en moderne bibeloversættelse at bruge den danske ordrette oversættelse "på den første dag i ugen", fordi det kræver for mange efterfølgende forklaringer.

Oversætterne af den seneste danske bibeloversættelse, Bibelen 2020, har valgt i nogen grad at imødekomme forståelsesproblemerne ved at oversætte Matthæusevangeliet kapitel 28, vers1 således: "Efter sabbatten, da solen var ved at stå op søndag morgen den første dag i ugen, tog Maria Magdalene ... ". Her har man forsøgt at tage hensyn til moderne sprogbrug og gøre det klart, at der er tale om en søndag; men der er fortsat en sproglig konflikt med den nye ISO-norm for ugenumre, hvor søndag er den sidste dag i ugen. Så måske kan man i stedet blive nødt til at oversætte således: "Efter lørdag, da det var ved at blive lyst søndag morgen, gik Maria Magdalene ... "?

I dansk liturgi efter reformationen betragtes søndag som den primære gudstjenestedag, og ugerne og ugedagene har ikke numre, så her er der ikke umiddelbart nogen konflikt med den nye ISO-norm.

Den kirkelige kalender er opbygget i forhold til faste datoer, f.eks. juledag den 25. december og helligtrekonger den 6. januar, eller i forhold til påskesøndag, som er defineret som første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Her er ugenumre uden betydning, og det er heller ikke afgørende, om søndag er første dag i ugen eller sidste dag i ugen.

Med venlig hilsen

Holger Villadsen

Holger Villadsen er cand.theol., provst emeritus og tidligere liturgisk sekretær for biskopperne. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk