Læs de to lignelser:

Lignelsen om de to sønner i vingården

Lignelsen om de onde vinbønner

Refleksion over lignelserne

”Ja, ja. Det skal jeg nok”.

Jeg tror, mange forældre har oplevet, at en teenager er kommet med dét svar, når man har bedt vedkommende om at rydde op på sit værelse eller gå ud med skraldet, og der så intet er sket alligevel. Måske man efter lidt selvransagelse endda vil indrømme, man engang selv er kommet med det svar, og så alligevel ikke har gjort noget som helst.

Ifølge Jesus’ meget korte lignelse om de to sønner af en vingårdsejer kan mennesker reagere på samme måde over for evangeliet: Med ligegyldighed. Eller – hvis man gør som den første i lignelsen – med direkte afvisning. Det kunne få os til at tænke på, hvordan vi mon reagerer i mødet med evangeliet …

Men Jesus fortæller lige efter en anden lignelse med en vingård. Her hører man, at vingårdsejeren igen og igen sender sine tjenere ud til vinarbejderne for at få sin høst. Men de afviser, og ikke bare det, de overfalder sendebuddene. Men vingårdsejeren giver ikke op, så til sidst sender han sin egen søn, men de overfalder ham og dræber ham.

Det er en voldsom lignelse, og en tolkning, hvor sendebuddene er alle profeterne gennem historien og sønnen, der dræbes, er en forudsigelse af Jesus’ død på korset, ligger også ligefor. Det har betydet, at lignelsen her er blevet misbrugt som et antisemitisk våben og som en dom over det jødiske folk. Men hvis vi tror, denne lignelse ikke også handler om os, så misser vi noget. Når Jesus fortæller lignelser, er det altid for at vi skal lære noget. Allermest om Gud.

Hvor er han da? Gud er som vingårdsejeren. Der er der virkelig noget at blive forarget og forundret over, for han bliver ved og bliver ved med – langt ud over det rimelige – at række ud til menneskene og sende det ene sendebud efter det andet for at få arbejderne i vingården i tale. Ja, det lyder næsten som i Jesus’ lignelse om kongesønnens bryllup, hvor invitationerne sendes ud igen og igen og igen, fordi kongen så gerne vil have festsalen fuld. Også her møder vi Guds helt grænseoverskridende og grænsesprængende insisteren på at kalde mennesker ind til livet og festen. Men sådan er Gud, siger Jesus. Sådan er Guds kærlighed. Der er ingen grænse for, hvad han vil gøre for at kalde mennesker til sig.

Den første lignelse om de to sønner var meget kort, men mellem linjerne møder vi også en tredje søn. Der står egentlig ikke noget om ham, men det er ham, vi har historien fra. Det er ham, der både sagde ja og gik den vej, hans far bød ham, fordi han ville lede efter det menneske, der er blevet væk; kalde dem ud af mørke og skyld og endelig: ud af døden.

Jesus er den bror!

Og da bliver lignelsen ikke en voldsom lignelse om menneskers ondskab men en lignelse om Guds overvældende tilgivelse og nåde i Jesus Kristus, vores bror.

Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.