En af de helt store luksusting, jeg kunne opleve, da jeg var barn og besøgte mine bedsteforældre, var at få en sodavand. Nok ikke en hel. Oftest en, der skulle deles med en af mine søskende. Og det var altså ikke de store der på 1½ eller bare en halv liter. Det var dem, der hed 25 cl, hvilket nærmest kan drikkes i 4 slurke.

Og så ville vi sidde der med lange øjne efter hver dråbe i citronsodavanden eller den hvide cola, eller hvad det nu var, der endte i de to glas. ”Den ene hælder, den anden vælger først”, var princippet, vi fulgte for at sikre den største mængde af retfærdighed. Og når de dyrebare dråber var hældt op, ville vi stille de to glas ved siden af hinanden og sikre os, at der var præcis lige meget i hvert glas!

Verden er ikke retfærdig

Nogle er måske vokset fra at drikke sodavand. Men det er vist de færreste, der er vokset fra kravet om retfærdighed. Derfor har vi nummerautomater hos bagere og på apoteket, for er der noget, den retfærdighedsfokuserede ikke bryder sig om, så er det, når nogen kommer foran i køen.

Derfor har vi også pausemuzak, når vi ringer til lægen, og vi bliver hele tiden fortalt, at vi stadig er med i køen, for ve den læge, hvis system kommer til at smide os af linjen og ud af køen.

Men den retfærdighedshungrende har det svært, for verden er ikke retfærdig. Der er altid nogen, der snyder foran i køen. Der er nogen, der snupper den sidste jordbærtærte hos bageren før dig.

Der er sikkert også nogen, hvis løn er højere, hvis bil er større, hvis kone er kønnere, hvis mand er sjovere, og hvis græs er grønnere. Og det er ikke retfærdigt.

Ingen cost-benefit-analyse hos Gud

Nej, det er ikke retfærdigt. Livet er ikke retfærdigt. Men prøv så et øjeblik at forestille dig, hvis det var. Hvis alt det, der skete af godt for os, skyldtes, at vi havde fortjent det, og på den anden side, at al sygdom, fattigdom og død ramte os, som fortjente det … Det er en uhyggelig men også temmelig ukristelig tanke. Guds retfærdighed er nemlig en helt anden end vores. Det får vi en fornemmelse af i lignelsen om arbejderne i vingården, der efter en endt arbejdsdag, hvor de har ydet en meget forskellig indsats, bliver givet det samme i løn.

Gud tænker ikke som en traditionel arbejdsgiver. Han tænker ikke i cost-benefit-analyser, eller på om han har en løntung virksomhed. Han dømmer ikke efter fortjeneste og menneskelig målestok og retfærdighedssans. Nej, hans fokus er, at få så mange med i vingården som overhovedet muligt! Der er plads til enhver, der har lyst til at være mere. Igen og igen – ja, selv lige inden lukketid, går han ud og søger og kalder arbejdere til sin vingård.

Og da så dagen er slut, modtager arbejderne deres løn. Både dem, der har været med den hele eller halve dag – og dem, der knap nok har nået at gøre noget. Men alle modtager de deres løn: 1 denar hver. For sådan er Guds godhed og Guds retfærdighed, fortæller Jesus os. Temmelig langt fra menneskers opfattelse af fortjeneste og millimeterretfærdighed. Ja, provokerende langt!

Nu er jeg nået dertil i livet, at det er mine børn, der, når de besøger bedsteforældre, får en sodavand. Men flaskerne er vokset siden min barndom, og nu får de hver deres. Det er ren overflod! Men den tager vi en anden gang …

Klik her for at læse lignelsen om arbejderne i vingården.

Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.