Septuagesima og seksagesima: Dem med de sære navne

Vi var ellers så godt i gang med at tælle søndage efter helligtrekonger, men pludselig er det slut. 

For nu er vi havnet midt i den korte periode af kirkeåret, som kaldes forfasten med søndagene med de sære navne. Perioden er blevet endnu kortere, end den var en gang. For da bestod den af tre søndage: septuagesima, seksagesima og quinquagesima. Den sidstnævnte kalder vi i dag for fastelavns søndag, og her har de folkelige traditioner for at lave sjov og ballade inden selve fastetiden i vid udstrækning taget over. 

Vi tæller ned

Men med alle tre navne på forfaste-søndagene nævnt kan vi se, hvad der er tale om. Nemlig en nedtælling. Alle de sære navne er nemlig latinske tal-ord. Men det er ikke en nedtælling af den mest præcise art. Søndagenes navne fortæller nemlig, at der er henholdsvis 70 (septuagesima), 60 (seksagesima) og 50 (quinquagesima) dage til påske fra den pågældende søndag, og det er der sådan set ikke. For der er jo som bekendt ikke ti dage i en uge.

Men måske har det været vigtigt at begynde med tallet 70. Det er i hvert fald et tal, som har stærke bibelske traditioner. Israelitterne befandt sig i babylonsk fangeskab i 70 år. I kristendommen forstås de kristne som det nye gudsfolk, de nye israelitter, og også vi venter nu på udfrielse i form af påsken. Ikke 70 år, men 70 dage - sådan cirka.

Denne længsel efter at blive befriet viser sig også i salme 18 i Det Gamle Testamente, der er knyttet til septuagesima søndag. ”Dødens bånd omgav mig” lyder det i salmen, og i den latinske messe kaldtes indledningen denne søndag: Circumdederunt som netop betyder ”omgivet” eller ”omringet”. 

Find teksten til septuagesima søndag her

Læs også: Hvad er en tekstrække

Paulus i fokus

Seksagesima søndag var i den tidlige middelalder forbundet med Paulus. Man havde en tradition for, at paven på særlige søndage fejrede gudstjenester i en række af  Roms kirker, som var indviet til en særlig person. Seksagesima søndag foregik det i Paulus gravkirke på stedet, hvor kirken Sao Paolo fuori le Mura i dag kan besøges. 

Den gamle sammenhæng mellem søndagen og Paulus afspejler sig i den lange tradition for at tolke sædemanden i dagens evangelietekst som missionæren Paulus, der strør evangeliet omkring sig. 

I dag læses en markant Paulus-tekst i kirken på seksagesima søndag. Nemlig teksten fra 1. Korintherbrev om verdens visdom som dårskab. 

Find teksten til seksagesima søndag her

Grøn eller lilla?

Ellers er det vækst-temaet, der står centralt i læsningerne. Fra Esajas´ frugtbart spirende jord til Markusevangeliets lignelse om sædemanden, der får hundrede fold igen. Brorsons salme Her vil ties, her vil bies vælges ofte på denne søndag, hvor verselinjen om ”førstegrøden af bliden vår” får væksten til at smelte sammen med opstandelsen i den påske, som vi tæller ned til.

På den måde bliver det tydeligt, hvordan forfastens søndage på én gang rummer elementer af helligtrekongertidens vækst, men samtidig elementer af døden som påskemorgens forudsætning. 

Der er da også det særlige træk ved de to søndage, at der hersker uenighed om, hvorvidt den rette liturgiske farve er grøn, som en fortsættelse af helligtrekongertiden, eller lilla, som en begyndelse på fasten. De fleste steder er det dog den grønne messehagel, der anvendes.