Sankthans-klumme: Jesus var den sidste heks!

Uden for min hoveddør står en lille skildpadde - en kunstig én af lertøj. Vi fik den af nogle venner, som fortalte, at den holdt de onde ånder borte. Så den har stået der i mere end 10 år uden for Præstegårdens indgangsdør og vogtet over alle besøgende.

Mange har sådanne figurer stående - gerne kinesiske stenløver eller stenhunde, som ser meget farlige og truende ud - så de onde ånder ikke tør nærme sig.

Til sankthans sender vi en ond ånd af sted til Helvede - eller Bloksbjerg, som vi kalder det nærmeste tilholdssted for hekse - en rigtig rockerborg for hekse. Som en del af midsommerritualet sendes Det Onde af sted i skikkelse af en heks - ikke bare én ond ånd, men alt det onde, vi kan komme i tanker om, læsses på heksens skuldre og sendes ad H til.

Behov for en syndebuk

I Det Gamle Testamente, 3. Mosebog kap. 16, læsser man på samme måde alle folkets synder og ondskab på en gedebuk, som så sendes ud i ørkenen - man sender den af sted som syndebuk, for nu skal den bære Det Onde væk, så Gud kan holde ud at være hos sit folk. Gud tåler nemlig ikke urenhed og ondskab i Det Gamle Testamente.

I Det Nye Testamente sker der noget helt afgørende nyt: Jesus Kristus, Guds Søn, tager folkets synder og ondskab på sig! Jesus bliver den nye syndebuk, en syndebuk, som afslører, at det ikke længere giver mening at sende geder eller hekse ad Helvede til - for Gud har taget Det Onde på sig, Guds Søn er blevet ét med urenheden og ondskaben, alt det onde, som mennesket ikke kan slippe af med på andre måder.

I Det Nye Testamente sker der noget helt afgørende nyt: Jesus Kristus, Guds Søn, tager folkets synder og ondskab på sig! Jesus bliver den nye syndebuk, en syndebuk, som afslører, at det ikke længere giver mening at sende geder eller hekse ad Helvede til.

Jesus Kristus afslører, at den gamle måde at omgås Det Onde på var en illusion. Han viser gennem sin lidelse, død og opstandelse, at Han er den nye begyndelse, den nye start.

At sende den onde ånd, Det Onde, af sted på en gedebuk, en syndebuk, er en løgn - ligesom alle ofre på altrene er løgn. Hele maskineriet i det jødiske tempel er en løgn, og det vises tydeligst i Matt. 27,51 og Mark. 15,38, hvor forhænget til Det allerhelligste bliver revet midt over, så det hemmelige ikke længere er hemmeligt, men af-sløret, afsløret som løgn.

Jesus bærer det onde for os

På Golgata blev denne Åbenbaring åbenbaret: at Jesus Kristus bærer det onde for os - at Han er den sidste syndebuk, den sidste heks, der kan ofres. Kun Gud kan bære byrden af Det Onde, for kun Gud kan tage kampen op mod den ondskab, der ligger i os alle.

Sankthans er en grum påmindelse om, at vi altid sender aben videre, når noget er galt. Vi finder altid syndebukke: de fremmede, de fattige, de rige, overklassen, underklassen, politikerne, lærerne, eleverne, forældrene, de unge, de gamle, de selvfede, de virkeligt fede, de tyndfede - sådan kunne jeg blive ved med at opremse grupper af folk, der for nogen er en ulykke for samfundet - og havde vi bare ikke DEM DER, så ville vi leve i et paradisisk samfund.

Det er løgn, siger Jesus Kristus, for hvert menneske bærer det onde i sig, hvert menneske bærer arvesyndens kim i sig.

Denne afsløring er vores redning, vores frelse - for hos Jesus Kristus møder vi den, der kan bære Det Onde bort for os - hver dag!

Henrik Guldbrandt Kjær er sognepræst ved Naur, Sir og Holstebro sogne.