Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Bibelens personer: Salomo
Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: Sin store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt, end det var under hans far, Kong David
Salomo er Kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen. Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter Davids død.
Templet
Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne. I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af må dyrke Gud med ofringer.
I Første Kongebog kap. 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante udsmykning af Templet.
Salomos visdom
Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog kapitel 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel.
Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får det, han beder om. Oveni købet bliver han belønnet med stor rigdom og ære.
Salomo og bøgerne
Bibelen fortæller om Salomos visdom ved, at Prædikerens Bog, Højsangen og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer.
Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder, der slås om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs mere om Salomos dom her.
Salomo og kvinderne
Som sin far David er Salomo en mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også fra fremmede folk og har derfor fremmede guder.
Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting. Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden af.
Guds vrede
Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt skal miste herredømmet over Israel. For hans fars Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid. Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er på mange måder begyndelsen til enden for folket.
Guld og glitter
Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente: Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er det vigtigste ved Salomo – som ved de øvrige skikkelser i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt, hvad han har og kan.
Salomo og Marcolfus
Salomos visdom gjorde ham også til hovedperson i et skrift fra middelalderen, der kaldes Marcolfus, eller en lystig samtale imellem Kong Salomon og Marcolfus.
Den tidligste version af historie var en oldengelsk tekst, som kaldtes Solomon and Saturn, ligesom der i Tyskland i 1300-tallet verserede en fortælling om Salman und Morolf.
I Danmark er den ældste version af historien fra 1699. Her bliver Salomos hellige visdom sat overfor Marcolfus' bondske viden, og det udspiller sig i en udveksling af ordsprog og gåder.
I en anden version af historien har Salomo og Marcolfus en lystig samtale om kvinder.
