"Bibelen kunne også hedde Tro, Håb og Kærlighed"

Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?

Jeg har flere gange forsøgt at læse Bibelen fra den ene ende til den anden, men jeg opgiver altid undervejs og hopper derefter igen frem og tilbage. Første forsøg gjorde jeg i midten af 20’erne, hvis man ser bort fra de obligatoriske læsninger i gymnasiet. Dengang var jeg nærmest ideologisk imod kristendommen, så der læste jeg den nok som en vis herre læser den. I dag nyder jeg at lytte til teksterne, når jeg er i kirke næsten hver søndag. Ikke fordi jeg sådan er frelst som type, eller fordi jeg synes, at jeg skylder Gud at gå i kirke, men fordi jeg nyder både ritualer, salmer, læsninger og vores dygtige prædikanter under et.

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?

Prædikerens bog 3, Alting har sin tid, er en af mine yndlingscitater. Hele prædikerens bog er fyldt med menneskelig visdom, som gælder den dag i dag. Og så er den til at læse og forstå direkte.

I Det Nye Testamente holder jeg især af: Matthæus 5 fra 38-48 om gengældelse og fjendekærlighed. Det er så hamrende provokerende, fordi det føles så umenneskeligt, selvom man med sit sind godt kan regne ud, at han har ret og at det netop er måden at skabe fred på. På samme måde har jeg det med, hvad Jesus siger om at dømme andre. Jeg skal hele tiden minde mig selv om det, for jo, han har ret, jeg bryder mig jo heller ikke selv om at blive dømt. Disse passager er gode at læse igen og igen.

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?

Direkte aftstandstagen er svær, fordi man næsten altid kan henvise til tolkninger og det store billede. Men som fraskilt er jeg næsten nødt til at tage afstand til Jesu ord om skilsmisse. Dog må jeg indrømme, at hans visdom ikke fornægter sig. Han taler om egnethed og uegnethed i forhold til ægtestand. Det kan jeg vanskeligt være uenig i. Heldigvis er det dog også menneskeligt at synde. Og her er jeg så helt med.

Hvad vil du helst læse højt for (dine) børn fra Bibelen?

Jeg er stor fan af De mindstes Bibel, for her bliver historierne fortalt med humor og sammenhæng. Jeg vil allerhelst læse for dem om Jesusbarnet. Det er sådan en dejlig fortælling om håb og glæde. Og det kan ethvert lille barn forstå.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet, hvad skulle navnet så være?

Den hellige skrift – Testamentet. Tro, håb og kærlighed ville være oplagt, men den titel er vist allerede taget.

Hvad betyder historien om den barmhjertige samaritaner for dig?

Den svarer for mig meget direkte på, hvem din næste er. Det er den,du møder på din vej. Da netop mennesket ikke er almægtigt og kan redde hele menneskeheden, er det vores opgave som individ at tage os af dem i vores nærhed, som har brug for det. Og det er skam svært nok. Jeg tænker over det, hver gang jeg ser en hjemløs mand, som prøver at sælge mig Hus Forbi. Kan jeg i virkeligheden hjælpe ham mere end ved blot at give ham en tyver for et blad? Hvad holder mig fra at tage ham til mig og give ham husly, mad og alt hvad jeg har at give? Det er svære spørgsmål, og jeg ender altid med at trøste mig selv ved at tænke på mine børn. De har brug for mig og mit nærvær. Tager jeg alt for mange andres sorger på mig, vil jeg ikke have overskud til dem. Og så nøjes jeg med at give den tyver og ønske, at jeg kunne gøre mere.