18.04.2014 Marianne Christiansen, biskop
Passionssalmerne sætter ord på det, vi er stumme overfor
I salmerne til langfredag synger vi om Jesus' lidelse og død og om det, der ikke kan forklares: korsets gåde. Biskop Marianne Christiansen skriver om det særlige ved passionssalmerne.
Hvordan kan man overhovedet synge om Jesus’ lidelse og død? Om alt det forfærdelige – frygt, svigt, forræderi, had, ondskab, vold og grusomhed, afmagt og fortvivlelse, ensomhed – døden? Hvordan kan man synge om, at et menneske gik det igennem, som alle mennesker frygter og bliver stumme over for?
Det er en trossag, om der er håb gemt i lidelsen og døden – en trossag, som det er Gud, der i dette menneske Jesus går i døden i fællesskab med alle lidende mennesker.
Måske fordi det netop er den fælles-menneskelige frygt og erfaring, der bliver mødt i Jesus’ lidelse og død, – og fordi man aldrig fatter betydningen af Jesus’ død til bunds, og derfor er nødt til at synge om det, der ikke kan forklares:
"Ja, jeg tror på korsets gåde,
Gør det, Frelser, af din nåde!
Stå mig bi, når Fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis."
Den Danske Salmebog nr. 192, vers 9
Dette vers fra salmen Hil dig, frelser og forsoner! samler meningen med passionssalmerne: Jesus’ død er en gåde, som kun kan tros. Det er en trossag, om der er håb gemt i lidelsen og døden – en trossag, som det er Gud, der i dette menneske Jesus går i døden i fællesskab med alle lidende mennesker. Det kan man ikke argumentere sig frem til. Men man kan synge om det og blive bevæget af fortællingen om Jesus’ død, og så pludselig i sidste vers nå frem til et:
"Ja, jeg tror på korsets gåde."
I salmen taler vi direkte til Jesus
Og så bliver salmen til nutid og fremtid og en direkte tale til Jesus – ikke som fortid, men som én, der er tilstede nu: Hjælp mig over for det onde og over for døden – og sig til sidst det samme, som du sagde til røveren på korset:
"I dag skal du være med mig i Paradis" (Lukasevangeliet 23,43).
På den måde indeholder salmen dels en bekendelse til, at Jesus’ lidelse og død har noget med mig at gøre – det har betydning i mit liv og i min død. Og dels den bevægelse, der sker i mange salmer: Man bliver samtidig. Begivenhederne er ikke kun noget, der skete engang og for nogle andre – de bliver noget, der sker og skal ske for mig, og idet vi synger om dem, bliver det nærværende og kan føles og udtrykkes.
Passionssalmerne sætter ord på smerten og kærligheden
Passion – det betyder som bekendt både lidelse og lidenskab – smerte og kærlighed, på en gådefuld måde forenet i Jesus’ død.
De fleste passionssalmer synges nemlig ikke af et "vi", men af et "jeg" – det enkelte menneske, fordi det er de inderste forhold i livet og døden, der synges om, dér, hvor man dybest set er alene.
Passionssalmerne har groft sagt to arter: De salmer, der er en slags meditationer over korsets gåde og trossamtaler med Jesus; og de salmer, der genfortæller lidelseshistorien, nærmest som et drama, hvor den syngende lever sig ind i historien og derefter reflekterer over, hvad den betyder.
Hil dig, Frelser og Forsoner! (nr. 192), O hoved højt forhånet (nr. 193), Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig (nr. 197) og flere andre er formet som kors-meditationer, udtrykt i et kærlighedssprog mellem "jeg" og "du". De fleste passionssalmer synges nemlig ikke af et "vi", men af et "jeg" – det enkelte menneske, fordi det er de inderste forhold i livet og døden, der synges om, dér, hvor man dybest set er alene.
En gennemspilning af Jesus' lidelseshistorie
Kingos Passionsværk – den lange række salmer på samme melodi (nr. 180-187 i salmebogen) – er ligesom Johann Sebastian Bachs og andre komponisters passionsværker, en ”gennemspilning” eller gennemlevelse af evangeliernes beretninger.
Den syngende betragter, hvad der sker med Jesus og synger derefter om, hvad det betyder for "mig". Måske er det allertydeligst i salmen Gak under Jesu kors at stå (nr. 191): Stil dig under korset og lyt. Salmen veksler mellem fortælling og tilegnelse – fortiden bliver nutid og fremtid, og den syngende står selv under korset.
Marianne Christiansen, født 1963, er biskop i Haderslev Stift. Hun er både cand.theol. og cand.phil. i musikvidenskab. Hun er blandt andet medforfatter til bøgerne "Højmessen i Den Danske Folkekirke" og "Året og dagen - en inspirationsbog om kirkeåret".
Den Store Påskebog
Forfatter: | Synne Garff m.fl. |
---|---|
Sidetal: | 200 sider. |
Indbinding: | Indbundet |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7523-634-3 |
---|---|
Mål: | 21,5 x 30 cm |