Overlægen støtter børn i Indien: Det er livsbekræftende at se omsorgen og næstekærligheden

Som missionærbarn har jeg selv rødder i den indiske muld. Det var derfor en stor oplevelse for mig, da jeg for nylig var i Bangalore og så, hvor både velfungerende, velgørende, men også trængt Det Indiske Bibelselskabs arbejde var.

I Indien er der 28 millioner kristne. Det Indiske Bibelselskab er et af de ældste i verden, og man kunne synes, at der er nok for et bibelselskab at se til i et land med 1652 anerkendte sprog og en årlig produktion af 2,5 millioner bibler. Men bibelselskabet i Indien har mange andre bolde i luften. Her gør små midler og stor hjertevarme en forskel for fattige, AIDS-ramte og forældreløse børn.

Der er 2,4 millioner AIDS-smittede i Indien. De syv procent af dem er børn. Jeg besøgte nogle af dem på HIV-klinikken ”Accept” i Bangalore. Mange af børnene er forældreløse, og derfor er der tilknyttet et børnehjem til klinikken, som støttes af Det Indiske Bibelselskab. Børnene overlever alene på grund af pengegaver og den indkomst, som ”Vorherre tildeler efter bøn,” som jeg fik det forklaret.

Det er evangelisten Mr. Raju Mathew, der for 12 år siden fattede omsorg for AIDS-ofrene, der lever en kummerlig tilværelse i Indien – de får hverken hjælp til medicin eller adgang til offentlige sygehuse. På klinikken kan de derimod få pleje og behandling, når de bliver ramt af superinfektioner, fordi deres immunforsvar er brudt sammen.

Afstanden mellem rig og fattig i Indien er alenlang, og fattigdommen forbliver uændret. Jeg besøgte også det baptist-hospital, som Bibelselskabet støtter med bibelsk materiale, hvor man sørger for, at fattige kan få lægehjælp – uanset religiøst ståsted. Her går præster og frivillige rundt og giver trøst og håb til alle de indlagte hver eneste dag.

Efterladte børn bliver fundet igen

Mange forældre i Indien ser sig nødsaget til at give deres børn fra sig, hvis de rammes af ulykke, sygdom eller fattigdom. Kvinder der føder et barn udenfor ægteskabets rammer gøres kasteløse, hvilket betyder de mister alle fundamentale rettigheder. Derfor har de tit ikke andet valg end at skille sig af med barnet – enten ved at give det væk eller ved at slå det ihjel. Men det var livsbekræftende for mig at se den omsorg og næstekærlighed, personalet viste de forældreløse børn på de børnehjem, som Bibelselskabet hjælper.

Det er Biskop Johnson og hans kone Sunita, der gennem 20 år har kastet deres kærlighed på de forældreløse børn. Og via børnene er de med til at sprede næstekærligheden. Både biskoppen og en masse frivillige laver et stort stykke opsøgende arbejde i indiske landsbyer. Når de mærker en interesse, opretter de en lille kirke til bibeltimer og andagter, et børnehjem og en skole. Og dermed også en fremtid for landsbyens børn.

Inde i byen kan man for få kroner hoppe ind i en tuc-tuc; en indisk taxa-knallert. I samarbejde med Det Indiske Bibelselskab er 14 af dem blevet dekoreret med bibelske billeder og skriftsteder. Chaufføren tager gerne en snak om tro og eksistens, og bag førersædet stikker bibelske brochurer og Det Nye Testamente frem, som man kvit og frit kan tage med sig.

Men pengene til bibler og mad er ganske små. De indiske ildsjæle ser støtten fra Det Danske Bibelselskab som en velsignelse. Derfor føler jeg en stor forpligtelse til at skaffe dem den hjælp, som er så livsnødvendig for dem.

Tak for din hjælp.