Udstillingen BLÅ på Museet Holmen i Løgumkloster gav de besøgende mulighed for at komme helt tæt på Esben Hanefelt Kristensens nyeste værker.
Esben Hanefelt Kristensen vil for mange være kendt og værdsat for sit helt eget billedsprog, som er kendetegnet ved de blå farver og store detaljerigdom.
Udstillingen BLÅ på Museet Holmen tog udgangspunkt i Esben Hanefelt Kristensens seneste værker.
Udstillingen satte fokus på, hvorledes Esben Hanefelt Kristensen har hentet inspiration fra så forskellige egne som persisk, keltisk og indiansk kultur og traditioner for udsmykning.
Selv siger Esben Hanefelt Kristensen om sin kunst:
"Kunstner....jeg ved ikke, jeg ser mere mig selv i traditionen fra de store håndværksmestre, der skabte kalkmalerierne og fra middelalderens illuminatorer, der gjorde bogen til et kunsthåndvæk inden bogtrykkerkunstens tid."
Esben Hanefelt Kristensen, født 1952, er autodidakt kunstner. Han er især kendt for sine bibelske illustrationer og har således illustreret udgivelser som Bibelen - udvalgte fortællinger, Bogen om Fadervor, Bogen om Jesu Lignelser og Selma Lagerlöfs Kristuslegender.
Udstillingen
BLÅ - Fortælling, illustration og fortolkning.
Sted: Museet Holmen, Løgumkloster.
Tid: 5. september - 29. november 2015.
MyldreBibelen
Forfatter: | Lisbeth Elkjær Øland |
---|---|
Illustrator: | Esben Hanefelt Kristensen |
Sidetal: | 18 sider |
Indbinding: | Papbog |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7523-819-4 |
---|---|
Mål: | 23,5 x 31 cm |