”Har du mod på at genfortælle nogle af Bibelens største fortællinger for børn?” Sådan cirka lød spørgsmålet fra Bibelselskabet for snart ti år siden. Om jeg havde? Jeg havde skrevet krimiserien Græskarbanden, og tilbuddet om at fordybe mig i Bibelens dramaer var en gave. Så jeg lånte store dele af min mands bibliotek, (han er nemlig teolog), og gik snart om bord i bibelteksterne og mit eget lille teologistudium.

Sønnerne var med

I særlige øjeblikke kan man som forfatter opleve, at inspirationen kommer over en. Sådan var det med De Mindstes Bibel. Arbejdsprocessen var så fuld af liv og overraskelser. Vores to yngste sønner var 4 og 6 år og dermed lige i målgruppen. Jeg læste hver eneste historie højt for dem. Mange gange. Når de faldt i søvn under højtlæsning, vidste jeg, den var gal. Så blev der justeret på ord og udtryk og sætninger. Børn er hudløst ærlige. Det handlede om at se historien i børnenes perspektiv og lade dem stille spørgsmål. Jeg fandt hurtigt ud af, at humor var et nøgleord.

Men fortællingerne var også et springbræt til at tale om livets alvorlige og mørke sider. Vores sønner var ret begejstrede for den barske fortælling om Kain og Abel, der naturligvis gav anledning til at vende temaet misundelse og jalousi mellem brødre. Børn er nysgerrige og sprængfyldt med eksistentielle spørgsmål.

Sjældent samarbejde

En særlig generøs ånd hvilede over vores arbejde. Der var et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Jeg kom med udkast til historier, hvorefter tegnerne Lilian Brøgger og Cato Thau-Jensen gik i gang. Ofte tegnede de på hinandens illustrationer, der blev finurlige, overraskende, dystre og humoristiske. De havde respekt for stoffet uden at blive for ærbødige.

Når vi mødtes, kunne de finde på at spørge, om jeg ikke lige kunne fjerne et ord eller lave en sætning om. Den frimodighed gav plads til illustrative krumspring, så teksten og det visuelle blev vævet endnu tættere sammen. Vi supplerede hinanden, gav hinanden plads og undgik på den måde, at tegningerne bare malede teksten. Der var et produktivt ping-pong.

Liv i verdens konfliktområder

Bibelen handler om det liv, vi lever med og mod hinanden. Bibelen rummer hele det eksistentielle spektrum, hver en følelse er repræsenteret. Som international chef oplever jeg i verdens konfliktområder, hvordan traumatiserede mennesker genvinder livsmodet med Bibelens fortællinger. Alle mine rejser har Bibelen som omdrejningspunkt, den bog, der er så fuld af opbyggelighed og inspiration, og som rummer den ene fortælling efter den anden om kampen mellem det onde og det gode. Man kan sige, at rejserne har trøst og opmuntring som fortegn.

Bibelens tekster er med til at styrke min tro på, at lyset nok skal omslutte mørket, og at døden ikke får det sidste ord. Bibelen kan blive ved med at forundre, forurolige og trøste. Det er en svimlende og overvældende bog, som man kan spejle sig i på såvel gode som onde dage. Både de store og de små, der alle engang begyndte som – de mindste.